Optionsrettighed udløser salg af 13 skibe til Oaktree samt en forventet nedskrivning


 

I forbindelse med Restruktureringsaftalen, blev tre banker tildelt specifikke optionsrettigheder løbende indtil den 31. juli 2014, der kunne resultere i en salgsproces omfattende op til 22 skibe og tilbagebetaling af den hertil pantsikrede gæld (jf. meddelelse nr. 31 dateret den 2. oktober 2012).
 
Den tredje bank har i dag ønsket at udnytte sine optionsrettigheder, hvilket medfører et salg af ti MR skibe og tre LR2 produkttankere som er finansieret af denne lånefacilitet. De 13 skibe er: TORM Helene (LR2, 1997), TORM Ingeborg (LR2, 2003), TORM Valborg (LR2, 2003), TORM Gunhild (MR, 1999), TORM Anne (MR, 1999), TORM Mary (MR, 2002), TORM Vita (MR, 2002), TORM Gertrud (MR, 2002), TORM Gerd (MR, 2002), TORM Thyra (MR, 2003), TORM Freya (MR, 2003), TORM Helvig (MR, 2005) og TORM Ragnhild (MR, 2005).
 
TORM har derfor indgået en pricipaftale om at sælge de 13 produkttankskibe til selskaber kontrolleret af Oaktree Capital Management (Oaktree). Aftalen forventes implementeret i nær fremtid betinget af visse interne godkendelser fra de involverede parter og andre relevante parter. Ifølge aftalen vil Oaktree placere de 13 skibe under TORMs kommercielle ansvar og benytte TORMs integrerede operationelle platform til den tekniske drift.
 
“Vi anerkender Danmarks Skibskredits kommercielle incitament til at udnytte deres optionsrettighed, før den udløber i juli, og dermed udløse en salgsproces. I det perspektiv, er jeg meget tilfreds med, at TORMs stærke operationelle resultater er anerkendt af en strategisk investor inden for produkttank. Derved er det muligt for os at bevare alle 13 skibe under TORMs kommercielle ansvar og tekniske drift,” siger CEO Jacob Meldgaard
 
Efter salget vil TORMs egen flåde bestå af 43 produkttankskibe og to tørlastskibe.

Finansielle konsekvenser
På baggrund af den udnyttede optionsrettighed samt principaftalen reviderer TORM det forventede EBITDA for 2014 fra USD 90-130 mio. til USD 70-110 mio.

Ved transaktionens afslutning, vil den pantsikrede skibsfinansiering blive fuldt tilbagebetalt, hvilket vil nedbringe Selskabets gæld med USD 223 mio. TORMs likviditet forventes at forblive stort set upåvirket i forhold til den nuværende likviditet på USD 110 mio. bestående af USD 22 mio. i likvide beholdninger og USD 88 mio. i uudnyttede kreditfaciliteter.
 
Principaftalen forventes at medføre en nedskrivning på USD 150-200 mio., som vil blive indregnet i resultatopgørelsen i første kvartal 2014. TORM reviderer derfor det forventede underskud før skat for 2014 fra USD 70-110 mio. til USD 230-280 mio.
 
Pr. 31. december 2013, udgjorde TORMs egenkapital USD 118 mio., hvilket betyder, at den forventede nedskrivning vil medføre en negativ egenkapital i første kvartal 2014. Bestyrelsen vil overholde den afledte forpligtelse om at informere om Selskabets finansielle position på den forestående generalforsamling, der afholdes den 3. april 2014. På trods af de finansielle konsekvenser forventer TORM at overholde de finansielle covenants i 2014.
 
“Restruktureringsaftalen fra 2012 gav et økonomisk sikkerhedsnet som TORM fortsat drager nytte af. Med en likviditet på mere end USD 100 mio. og positive pengestrømme fra driften, har TORM det fornødne råderum og opbakning fra långiverne til at sikre en langsigtet kapitalstruktur," udtaler bestyrelsesformand Flemming Ipsen.
 
Som nævnt i meddelelse nr. 2 dateret den 20. januar 2014, har TORM indledt en struktureret process, der involverer en række eksterne interessenter for at undersøge mulighederne for en strategisk transaktion i løbet af 2014.
 
 
Kontakt TORM A/S
Flemming Ipsen, Chairman, tlf.: 3917 9200
Jacob Meldgaard, CEO, tlf.: 3917 9200
   
Tuborg Havnevej 18, DK-2900 Hellerup
Tlf.: +45 39 17 92 00 / Fax: +45 39 17 93 93
www.torm.com

Om TORM

TORM er en af verdens førende transportører af raffinerede olieprodukter og har desuden aktiviteter i tørlastmarkedet. Rederiet driver en samlet flåde ca.100 moderne skibe med høje krav om sikkerhed, miljøansvar og kundeservice.
TORM blev grundlagt i 1889 og har i år fejret 125 års jubilæum. Selskabet har aktiviteter i hele verden og hovedkontor i København. TORM er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen (symbol: TORM).  For yderligere oplysninger, se venligst www.torm.com.

 

Safe Harbor fremadrettede udsagn         

Emner behandlet i denne selskabsmeddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn. For at tilskynde selskaber til at offentliggøre fremadrettede oplysninger om deres virksomhed giver den amerikanske Private Securities Litigation Reform Act of 1995 beskyttelse for fremadrettede udsagn i henhold til safe harbor-principperne. Fremadrettede udsagn kan omfatte udtalelser vedrørende planer, mål, strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne og underliggende forudsætninger og andre udsagn end udsagn om historiske fakta. Selskabet ønsker at benytte safe harbor-bestemmelserne i the Private Securities Litigation Reform Act of 1995 og afgiver dette forbehold i overensstemmelse med denne safe harbour-lovgivning. Ord og vendinger som "mener", "er af den opfattelse", "forventer", "har til hensigt", "skønner", "forudser", "planlægger", "mulig", "kan", "kunne", "afventer" og lignende angiver, at der er tale om fremadrettede udsagn.
 
Fremadrettede udsagn i denne selskabsmeddelelse afspejler TORMs nuværende syn på fremtidige begivenheder og finansiel præstationsevne og kan inkludere udtalelser vedrørende planer, mål, strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne, og underliggende forudsætninger og andre udsagn end udsagn om historiske fakta. De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf mange er baseret på yderligere forudsætninger, herunder, men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data indeholdt i TORMs databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om Selskabet mener, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan Selskabet ikke garantere, at det vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er genstand for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er uden for Selskabets kontrol.
 
Vigtige faktorer, der efter TORMs mening kan medføre, at resultaterne afviger væsentligt fra dem, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter indgåelsen af definitive afkaldsdokumenter med Selskabets långivere, verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterhyrerater og skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter ton-mil, effekten af OPEC's produktionsniveau og det globale forbrug og oplagring af olie, ændringer i efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og ikke-planlagt dokning, ændringer i Selskabets driftsomkostninger, herunder bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af skibsdriften, herunder krav om
dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra fremtidige søgsmål, generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet politiske begivenheder eller terrorhandlinger.
 
De fremadrettede udtalelser er baseret på ledelsens aktuelle vurdering, og TORM er alene forpligtet til at opdatere og ændre de anførte forventninger i det omfang, det er krævet ved lov.

 
         

 


Attachments

04- 2014 - Optionsrettigheder udløser salg af 13 skibe DK - Final.pdf