Forslag om fusion af Investeringsforeningen Nordea Invests afdeling HealthCare med afdeling Global Value


Bestyrelsen i Investeringsforeningen Nordea Invest (CVR nr. 73 41 00 10) har på sit møde den 28. februar 2014 underskrevet fusionsplan og -redegørelse med henblik på at fusionere afdeling HealthCare og afdeling Global Value med afdeling Global Value som den fortsættende afdeling.

Fusionsplanen og -redegørelsen, Investeringsforeningen Nordea Invests seneste årsrapport samt vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling i den ophørende afdeling kan rekvireres på Investeringsforeningen Nordea Invests kontor, Strandgade 3, 0900 København C, samt på foreningens hjemmeside, www.nordeainvest.dk, fra mandag den 10. marts 2014.

Fusionen gennemføres som skattefri fusion uden skattemæssige konsekvenser for medlemmerne, bortset fra beskatning af et eventuelt overskydende beløb ved ombytningen af andelene.

Fusionen er betinget af, at bestyrelsen vedtager fusionen for den fortsættende afdeling, at fusionen for så vidt angår den ophørende afdeling vedtages på den ordinære generalforsamling i Investeringsforeningen Nordea Invest den 9. april 2014 samt af Finanstilsynets efterfølgende godkendelse.

Eventuelle henvendelser vedrørende fusionen kan rettes til Nordea Invest Fund Management A/S på telefon 33 33 42 42.

København, den 28. februar 2014.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen