Forløb af ordinær generalforsamling den 21. marts 2014 i Specialforeningen Danske Invest


Beretningen og årsrapporten for 2013 for foreningen blev godkendt på dagens ordinære generalforsamling. Samtidig blev det foreslåede udbytte på 12,20 pct. for 2013 vedtaget. Udbyttet fragår i afdelingens kurs fra førstkommende handelsdag.
Til foreningens bestyrelse blev direktør Lars Fournais, direktør Birgitte Brinch Madsen, direktør Walther V. Paulsen, direktør Agnete Raaschou-Nielsen, advokat Jørn Ankær Thomsen og direktør Jens Peter Toft genvalgt.
Herudover genvalgtes KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (CVR-nr. 30 70 02 28) som foreningens revisor.
Bestyrelsen havde fremsat forslag om:
- overflytning af foreningens eneste afdeling, Indeksobligationer, til Investeringsforeningen Danske Invest, herunder ændring af afdelingens navn til Danske Indeksobligationer, og
- afvikling af foreningen ved forenklet afvikling, jf. § 97 i lov om investeringsforeninger m.v., og herunder ændring af foreningens navn til Specialforeningen Danske Invest under afvikling.
Generalforsamlingen tilsluttede sig forslagene.
Gennemførelsen af beslutningerne afventer Finanstilsynets godkendelse, som ventes i løbet af de kommende måneder.
 


Attachments

SDI - Generalforsamling 2014-03-21.pdf