Overallokeringsretten udnyttet fuldt ud i forbindelse med børsnoteringen af ISS A/S. Samlet størrelse på udbuddet øget til DKK 9.425 mio.


Nr. 10/2014

MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES ELLER UDLEVERES HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL AUSTRALIEN ELLER JAPAN

 

Under henvisning til selskabsmeddelelse nr. 3 af 13. marts 2014 vedrørende fastsættelse af udbudskursen i forbindelse med udbuddet af aktier i ISS A/S (”Udbuddet”) og prospektet offentliggjort af ISS A/S den 3. marts 2014, meddeler ISS A/S i dag, at Goldman Sachs International, som er Stabiliseringsagent i forbindelse med Udbuddet, på vegne af Emissionsbankerne har udnyttet overallokeringsretten fuldt ud på 7.683.737 aktier til udbudskursen på DKK 160 per aktie over for EQT-fondene (EQT III og EQT IV sammen med parallelle medinvesteringsenheder eller -ordninger forvaltet af EQT, som er komplementarer og forvaltere af fondene under EQT-navnet) og visse fonde rådgivet af virksomheder tilknyttet The Goldman Sachs Group, Inc. gennem et fællesejet selskab, FS Invest S.à r.l.

Således vil det samlede antal udbudte aktier i forbindelse med Udbuddet udgøre 58.908.644 stk. aktier, hvorved det samlede udbud forøges til DKK 9.425 mio.

Emissionsbankerne i Udbuddet bestod af Nordea, Goldman Sachs International og UBS Investment Bank som Joint Global Coordinators og som Joint Bookrunners sammen med Barclays og Morgan Stanley samt Carnegie, Danske Bank og SEB som Co-lead Managers.

  

Presse forespørgsler
Kenth Kærhøg, Head of Group Communications, +45 38 17 62 05
Manuel Vigilius, Global Media Relations Manager, +45 38 17 64 04

 

Investor forespørgsler
Barbara Plucnar Jensen, Head of Group Treasury, +45 38 17 62 60
Martin Kjær Hansen, Treasury Manager, +45 38 17 64 31

 
 

Vigtig meddelelse

Denne meddelelse og de heri indeholdte oplysninger må ikke distribueres i eller til Australien eller Japan.

Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om at sælge eller en opfordring til at købe værdipapirer udstedt af ISS A/S (“Selskabet”) i nogen jurisdiktion, hvor et sådant tilbud eller salg er ulovligt, og meddelelsen og de heri indeholdte oplysninger må ikke distribueres eller offentliggøres, direkte eller indirekte, i eller til sådanne jurisdiktioner.

I enhver EØS-medlemsstat ud over Danmark, som har gennemført direktiv 2003/71/EF med senere ændringer (sammen med alle gældende gennemførelsesbestemmelser i de enkelte medlemsstater benævnt “Prospektdirektivet”), er denne meddelelse alene rettet mod og henvender sig alene til kvalificerede investorer i den pågældende medlemsstat, som defineret i Prospektdirektivet.

Værdipapirer, hvortil der henvises i denne meddelelse, er ikke og vil ikke blive registreret i henhold til U.S. Securities Act of 1933 med senere ændringer (“Securities Act”) og må ikke udbydes eller sælges i USA, medmindre der foreligger en registrering, eller hvis det sker i henhold til en relevant undtagelse fra registreringskravene i Securities Act. Der er ingen planer om at registrere værdipapirer, hvortil der henvises i denne meddelelse, i USA eller foretage et offentligt udbud af værdipapirerne i USA. Ethvert udbud af værdipapirer i USA vil udelukkende finde sted til “qualified institutional buyers” (som defineret i Rule 144A i Securities Act) i henhold til Rule 144A.

I Storbritannien distribueres og henvender denne meddelelse og alt andet materiale, der vedrører de heri beskrevne værdipapirer, sig alene til, og enhver investering eller investeringsaktivitet, som denne meddelelse vedrører, er alene tilgængelig for og vil udelukkende blive indgået med, “qualified investors” (som defineret i Section 86(7) i Financial Services and Markets Act 2000) og som er (i) personer med professionel erfaring med forhold, der vedrører investeringer, som falder inden for definitionen af “investment professionals” i Article 19(5) i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 (“Bekendtgørelsen”), eller (ii) ”high net worth entities” omfattet af Article 49(2)(a) til (d) i Bekendtgørelsen (alle sådanne personer betegnes under ét “relevante personer”). Personer, som ikke er relevante personer, bør ikke handle på baggrund af eller i tillid til denne meddelelse.

I Canada vil ethvert udbud eller salg af værdipapirer, hvortil der henvises i denne meddelelse, alene blive foretaget i provinserne Ontario og Québec eller til personer, der er bosiddende i disse provinser, og ikke i eller til personer, der er bosiddende i andre provinser eller territorier i Canada. Sådanne udbud eller salg vil alene blive foretaget i henhold til et canadisk udbudsdokument bestående af et prospekt offentliggjort af Selskabet med et tilhørende canadisk tillæg.

 

Om ISS
ISS-koncernen blev grundlagt i København i 1901 og er vokset til at være en af verdens førende Facility Services-virksomheder. ISS tilbyder en bred vifte af ydelser, herunder rengøringsservices, catering, security services, property services og support services samt facility management. ISS' globale omsætning udgjorde DKK 78,5 mia. i 2013, og ISS har flere end 530.000 medarbejdere og lokale aktiviteter i mere end 50 lande i Europa, Asien, Nordamerika, Latinamerika og Stillehavsområdet og betjener tusindvis af kunder i både den private og offentlige sektor. For yderligere oplysninger om ISS-koncernen, gå til www.issworld.com.

 


Attachments

ISS Announcement no 10 2014 - Overallokeringsretten udnyttes.pdf