RTX opjusterer sine forventninger til årets resultat


Vi har efter de første seks måneder oplevet en større ordreindgang samt stigende forecast fra virksomhedens store kunder sammenlignet med tidligere udmeldte forventninger. Med udsigt til at realisere dette, har vi nu grundlag for at lave en betydelig opjustering af årets resultat” siger Adm. Direktør Flemming Hynkemejer.

Baseret på en positiv ordretilgang i løbet af selskabets 2. kvartal samt en gunstig udvikling i kundernes forecast for de kommende kvartaler opjusteres omsætnings- og resultatforventningerne til regnskabsåret 2013/14.

Omsætningen for 2013/14 forventes nu i intervallet DKK 285-300 millioner og EBIT forventes realiseret i intervallet DKK 30-38 millioner og EBITDA i intervallet DKK 38-46 millioner.

I forbindelse med offentliggørelsen af helårsrapporten for 2012/13 den 6. december 2013, blev forventningerne til regnskabsåret 2013/14 annonceret. Omsætningsforventningerne lå i intervallet DKK 250-270 millioner og resultatforventningerne (EBIT) i intervallet DKK 18-24 millioner samt et EBITDA i intervallet DKK 26-32 millioner.

 

Spørgsmål og yderligere oplysninger
Administrerende direktør Flemming Hynkemejer, tlf: +45 96 32 23 00.

Med venlig hilsen

Peter Thostrup
Formand for bestyrelsen

Flemming Hynkemejer
Administrerende direktør


Attachments

FB2014 17_DK Resultatforventninger.pdf