Gennemførelse af udbuddet og registrering af kapitalforhøjelse


SELSKABSMEDDELELSE
2. april 2014
Nr. 11/2014

Gennemførelse af udbuddet og registrering af kapitalforhøjelse

Under henvisning til selskabsmeddelelse nr. 1 af 18. marts 2014, nr. 2 af 25.
marts 2014, nr. 3 af 28. marts 2014 og nr. 5 af 28. marts 2014 vedrørende
udbuddet af aktier i OW Bunker A/S ("Udbuddet"), er aktiekapitalforhøjelsen på
758.621 stk. nye aktier á nominelt DKK 1,00 i dag registeret hos
Erhvervsstyrelsen. Udbuddet er dermed endeligt gennemført.

Den første handels- og noteringsdag på NASDAQ OMX Copenhagen A/S for de nye
aktier er 3. april 2014. De nye aktier er udstedt i den midlertidige ISIN-kode
(DK0060548113). Den midlertidige ISIN-kode vil blive sammenlagt med den
permanente ISIN-kode for de eksisterende aktier (DK0060548386) på NASDAQ OMX
Copenhagen A/S med virkning fra den 8. april 2014. Handel med de nye aktier vil
ikke ske i den midlertidige ISIN-kode. Aktierne vil blive handlet under synbolet
"OW".

Som følge af kapitalforhøjelsen udgør OW Bunker A/S' nominelle aktiekapital DKK
36.771.811 fordelt på 36.771.811 stk. aktier á nominelt DKK 1,00. Hver aktie
giver ret til én stemme på OW Bunker A/S' generalforsamlinger.

De opdaterede vedtægter for OW Bunker A/S kan findes på www.owbunker.com


For yderligere information, venligst kontakt:
Per Bech Thomsen, IR & Group Communications, tel.: +45 3137 3133


Om OW Bunker
OW Bunker er en førende global logistikvirksomhed inden for brændstof til skibe.
OW Bunker blev grundlagt i Danmark i 1980 og har aktiviteter i 29 lande,
herunder i verdens mest trafikerede havne. OW Bunker fungerer som både fysisk
distributør og reseller af skibsbrændstof og opererer en flåde på ca. 30 moderne
brændstofskibe (barges). OW Bunker tilbyder desuden avancerede
risikostyringsløsninger til brug for omkostningsstyring, minimering af risiko og
afbødning af markedsudsving. Læs mere på owbunker.com


[HUG#1773576]

Attachments

Gennemførelse af udbud.pdf