Bestyrelsens anmodning til bestyrelsesformanden om udførelse af særlige driftsopgaver


Finanstilsynet
NASDDAQ OMX Copenhagen A/S
Oslo Børs

 

1. april 2014

 

Selskabsmeddelelse:

 

Bestyrelsens anmodning til bestyrelsesformanden om udførelse af særlige driftsopgaver.

I anledning af, at bankens tidligere administrerende direktør, Vagn Thorsager, i forbindelse med bankens ordinære generalforsamling den 25. marts 2014 blev valgt som ny formand for banken og dermed samtidig fratrådte som administrerende direktør, har bankens bestyrelse anmodet Vagn Thorsager i en overgangsperiode at bistå den daglige ledelse ved gennemførelse af særlige opgaver, herunder bl.a. driftsmæssige tiltag til styrkelse af bankens solvens.

Gennemførelse af disse særlige opgaver sker i et tæt samarbejde med den konstituerede administrerende direktør Michael Nelander Petersen. Varigheden af bestyrelsens anmodning hænger nøje sammen med tidspunktet for realisering af en styrkelse af den daglige ledelse, hvilket forventes at ske inden for de nærmeste måneder.

 

Vestjysk Bank A/S


Bestyrelsen

Eventuelle henvendelser kan rettes til bestyrelsesformand Vagn Thorsager tlf. nummer 96 63 21 03.


Attachments

Bestyrelsens anmodning til bestyrelsesformanden om udførelse af særlige driftsopgaver.pdf