Østjydsk Bank A/S - Referat fra ekstraordinær generalforsamling


Torsdag, den 10. april 2014, kl. 9:30 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Østjydsk Bank A/S, med følgende dagsorden:

  1. Endelig vedtagelse af ændring af vedtægternes § 2.

Ændringen i vedtægternes § 2 omhandlede bestyrelsens bemyndigelse til at kunne udvide bankens aktiekapital, idet gyldighedsfristen i vedtægterne ønskes ændret fra den 2. marts 2018 til den 15. marts 2019.

På bankens ordinære generalforsamling, afholdt den 15. marts 2014, var der ikke repræsenteret tilstrækkelig kapital til at kunne vedtage ændringen endeligt. På denne baggrund afholdtes ekstraordinær generalforsamling, hvorpå den ønskede vedtægtsændring endeligt skulle godkendes.

Generalforsamlingen godkendte endeligt ændringerne i vedtægternes § 2.


Attachments

Forløb af ekstraordinær generalforsamling 10 april 2014.pdf