Forløb af Jeudans ordinære generalforsamling 23. april 2014


København, 2014-04-23 18:52 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- På Jeudans ordinære generalforsamling onsdag 23. april 2014 blev årsrapporten for 2013 godkendt. Generalforsamlingen vedtog endvidere bestyrelsens forslag om udbetaling af udbytte på DKK 12,00 pr. aktie af DKK 100, svarende til en udlodning på DKK 133 mio.

Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens vederlag for 2014 som foreslået.

Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer:

  • Forlængelse til 23. april 2019 af bestyrelsens eksisterende bemyndigelse til udstedelse af aktier med fortegningsret for eksisterende aktionærer.
  • Bemyndigelse til bestyrelsen til forhøjelse af aktiekapitalen uden fortegningsret for eksisterende aktionærer med indtil DKK 100 mio. frem til 23. april 2019.
  • Ændring af aldersgrænsen for, hvornår et bestyrelsesmedlem skal fratræde, til at være den første ordinære generalforsamling efter bestyrelsesmedlemmets fyldte 70 år.
  • Tilpasning af § 8.4 som følge af en ændring i selskabsloven samt sletning af § 3.a.2.a.

Generalforsamlingen fornyede bestyrelsens bemyndigelse til – indtil næste ordinære generalforsamling – at lade Selskabet erhverve og besidde egne aktier op til 10% af selskabskapitalen.

Generalforsamlingen genvalgte adm. direktør Tommy Pedersen, Hans Munk Nielsen og økonomidirektør Stefan Ingildsen. Advokat Niels Heering og direktør Jens Erik Udsen genopstillede ikke og generalforsamlingen nyvalgte adm. direktør Niels Jacobsen og direktør Jørgen Tandrup til bestyrelsen.

Som revisor genvalgte generalforsamlingen Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Jørgen Tandrup som formand og Niels Jacobsen som næstformand.

 

Yderligere oplysninger:

Jørgen Tandrup, bestyrelsesformand, tlf. 4075 6611

Jeudan A/S, Sankt Annæ Plads 13, 1250 København K. Tlf. 7010 6070.

 

Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendoms- og servicevirksomhed. Koncernen investerer i og driver større kontor-, bolig- og detailejendomme i København. Koncernen tilbyder i Jeudan Servicepartner et bredt udbud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på værdierne ordentlighed, dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 400 medarbejdere. Jeudans aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen (JDAN). www.jeudan.dk.


Attachments

264.pdf