Nr. 2/2014 Aarhus Elite A/S - Periodemeddelelse for perioden 1. januar 2014 - 31. marts 2014


Aarhus, den 24. april 2014

 

NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Meddelelse nr. 02/2014

 

Aarhus Elite A/S, periodemeddelelse for perioden 1. januar - 31. marts 2014

 

I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af periodemeddelelser aflægger Aarhus Elite A/S hermed periodemeddelelse for perioden 1. januar - 31. marts 2014.

 

Forårssæsonen har været præget af skuffende sportslige resultater. Samlet set har begivenhederne haft en negativ effekt på entré-, bodsalgs-, og tv-indtægter, samt på lønomkostninger i forbindelse med skift på cheftrænerposten. Dette opvejes delvist af en fortsat stigning i sponsorindtægter.

 

Trods den utilfredsstillende sportslige udvikling forventes resultatet før transferaktiviteter for året som helhed at blive på niveau med, eller bedre end, sidste år. Der forventes fortsat ingen væsentlige positive transferresultater. Regnskabsårets sidste kvartal er stadig forbundet med en vis usikkerhed, men samlet set forventes et underskud på mellem 14 og 16 mio. kr. for regnskabsåret 2013/14, hvilket således er dårligere end sidste års underskud på 6,6 mio. kr.

 

_______

 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst adm. direktør Jan Christensen på tlf. 30 91 00 01.

 

Med venlig hilsen

Aarhus Elite A/S

 

Lars Fournais                                           Jan Christensen

Bestyrelsesformand                                  Adm. direktør


Attachments

Selskabsmeddelelse nr 02-2014 Aarhus Elite AS periodemeddelelse 3 kvartal 2013-14.pdf