Bavarian Nordic A/S - Orientering om forløb af ordinær generalforsamling den 24. april 2014


KVISTGÅRD, Danmark - 24. april 2014 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) har i dag, torsdag den 24. april 2014, afholdt ordinær generalforsamling med følgende resultater:

  • Årsrapporten for 2013 blev godkendt. Bestyrelsens forslag om, at årets resultat overføres til næste år blev ligeledes godkendt.
  • Generalforsamlingen godkendte forslaget om décharge for bestyrelse og direktion.
  • Til bestyrelsen skete genvalg af Gerard van Odijk, Claus Bræstrup, Anders Gersel Pedersen, Erik G. Hansen og Peter Kürstein. Formanden for bestyrelsen, Asger J. Aamund, ønskede ikke at genopstille. Bestyrelsen konstituerede sig med Gerard van Odijk som ny formand for bestyrelsen.
  • Som revisor genvalgtes Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.
  • Forslaget om forlængelse af bestyrelsens bemyndigelser til at forhøje selskabets aktiekapital indtil 30. juni 2015 blev vedtaget.
  • Forslaget om forhøjelse samt forlængelse af bestyrelsens bemyndigelse til at udstede tegningsoptioner (warrants) blev godkendt. 
  • Det foreslåede vederlag til bestyrelsen for det igangværende regnskabsår blev godkendt.
  • Bestyrelsen modtog bemyndigelse til, på vegne af selskabet, at erhverve egne aktier i selskabet.
  • Forslaget om ændring af selskabets koncernsprog til engelsk blev vedtaget.
  • Forslaget om, at generalforsamlingen fremover efter bestyrelsens beslutning kan afholdes på enten dansk eller engelsk samt at dokumenter som udarbejdes til brug for generalforsamlingen ligeledes efter bestyrelsens beslutning kan udarbejdes på enten dansk eller engelsk, blev vedtaget. 
  • Forslaget om, at selskabets årsrapport og delårsrapporter fremover alene udarbejdes på engelsk, blev vedtaget. 
  • Forslaget vedtagelse af nye overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion blev vedtaget.


Anders Hedegaard, administrerende direktør

Kontakt
Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations. Telefon +45 61 77 47 43

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et internationalt biotekselskab, der udvikler og producerer cancerimmunterapier og vacciner til forebyggelse af infektionssygdomme. Selskabets førende udviklingsprogrammer er PROSTVAC®, en immunterapikandidat til behandling af fremskreden prostatacancer, som er i afsluttende klinisk fase 3 udvikling og IMVAMUNE®, en ikke-replikerbar koppevaccine, der udvikles og leveres til det amerikanske nationale beredskabslager under en kontrakt med de amerikanske myndigheder. Vaccinen er godkendt i Canada under navnet IMVAMUNE samt i den Europæiske Union under navnet IMVANEX®.

Bavarian Nordics aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen under symbolet BAVA (Reuters: BAVA.CO, Bloomberg: BAVA.DC). Selskabet har et sponsoreret ADR-program, som er noteret i USA (OTC) under symbolet BVNRY.

For yderligere information, besøg www.bavarian-nordic.com.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"), som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.


Attachments

201406dk