NKT Cables bekræfter bindende ordre på projekt Gemini


NASDAQ OMX København
Nikolaj Plads 6
1007 København K

15. maj 2014
Meddelelse nr. 11

Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 10 fra 14. maj 2014, er NKT Cables involveret i offshore vindmølleprojektet Gemini, som er udviklet af Typhoon Offshore B.V. og ejet af et konsortium af investorer. Konsortiet har nu bekræftet, at finansieringen af projektet er afsluttet.

NKT Cables har nu modtaget en bindende ordre på leverance af mere end 200 kilometer 220 kV højspændingssøkabler til projektet, der består af Buitengaats og ZeeEnergie vindmølleparkerne. Kablerne skal leveres, så de kan installeres fra begyndelsen af 2015.

Som oplyst, har ordren en samlet værdi på ca. 1.200 mDKK (ca. 165 mEUR) i standard metalpriser for NKT Cables. Ordren er allerede indregnet i de tidligere udmeldte forventninger til 2014.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede på telefon +45 4348 2000.

Med venlig hilsen
NKT Holding A/S
Michael Hedegaard Lyng
Koncerndirektør & CFO

 


Attachments

NKT Cables bekraefter bindende ordre på projekt Gemini_11.pdf