Pressemøde i KIF Håndbold Elite


Fondsbørsmeddelelse nr. 3 – 19. juni 2014

Pressemøde hos for KIF Håndbold Elite A/S

KIF Håndbold Elite A/S har i dag på et pressemøde offentliggjort nye spillere til den kommende sæson, samt præsenteret trænerteamet, der skal stå med ansvar for forsvaret af den danske the double.

Der blev præsenteret 3 nye spillere. Den første er landsholdsmålvogter Marcus Cleverly, som klubben allerede i februar bebudede som ny spillere. Marcus kommer hjem til Danmark efter ti år i udlandet blandt andet hos Vive Kielce i Polen og senest HSV Hamburg i Tyskland. Marcus har skrevet en treårig aftale med KIF.

Næste mand er svenske Martin Dolk, som kommer fra svenske Hammerby. Martin er venstre fløj og har været en af de mest effektive spillere i den svenske liga i den forgangne sæson. Den 24 årige fløj har skrevet en toårig aftale med de danske mestre.

Sidste nye mand er Magnus Landin, der skifter Nordsjælland ud med KIF Kolding København for de næste to sæsoner. Magnus er 18 år og har allerede gjort sig bemærket som et af de største talenter i danske håndbold.

På pressemødet blev det også offentliggjort at det tremands team, der stod i spidsen for KIF Kolding København i jagten på guldet i den forgangne sæson fortsætter deres samarbejde. Aron Kristjansson, Henrik Kronborg og Bilal Suman har dermed alle forlænget deres aftaler med de danske mestre og pokalvindere, og de fortsætter sammen jagten på de næste titler.

På pressemødet blev sløret løftet for den første samarbejdsaftale mellem en dansk håndboldklub og spillerforeningen i Håndbold. Aftalen beskriver fælles tiltag for udvikling af dansk håndbold samt sikrer tidssvarende, rimelige og stabile arbejdsforhold på det danske arbejdsmarked for professionelle håndboldspillere. Aftalen ses af begge parter som begyndelsen på en længere proces i dansk håndbold, og kommer til at indeholde en række ansvarsområder for både klubben og for spillerne.

Som den sidste del af pressemødet kunne KIF Kolding København også offentliggøre nye partnere. Blandt andet at H2O bliver tøjpartnere i de kommende 5 år. Sammen med denne offentliggørelse blev klubbens nye spillerdragter også præsenteret.

Som ny i KIF Kolding Københavns co hovedsponsorgruppen blev der budt velkommen til Dansk Folkehjælp. Et samarbejde der kommer til at indeholde helt nye elementer i forhold til den traditionelle sponsorverden vi kender i Danmark i dag. Blandt andet skal KIF og Dansk Folkehjælp i samarbejde afholde aktive sommerferier for børn og unge, hvor nogle af klubbens profiler bliver tilknyttet som mentorer.

Der kan læses meget mere om de ovennævnte temaer på klubbens hjemmeside www.kif.dk i dag og i løbet af de næste dage.

For yderligere information om KIF Håndbold Elite A/S kontakt da:

Adm. Direktør Jens Boesen på telefon 7632 6001

KIF Håndbold Elite A/S

Ambolten 2-6

6000 Kolding

Hjemmeside: www.kif.dk

 

Certified Advisor:

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Strandvejen 44

2900 Hellerup

Carsten Hemme

Telefon 3945 3408

www.pwc.dk


KIF Håndbold Elite A/S er et selskab, hvis formål er at drive elite herrehåndbold med ambitioner om at blande sig i den danske og europæiske top under brandet KIF Kolding København. Desuden arbejder selskabet tæt sammen med moderklubben om talentudvikling af både drenge og pige talenter i KIF Håndbold.


Attachments

Fondsbørsmeddelelse nr 3 den 19 juni 2014 - Pressemøde i KIF Håndbold Elite.pdf