Forløb af ordinær generalforsamling

Selskabsmeddelelse 7 2014/15


Allerød, 2014-06-30 17:38 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Matas A/S afholdt ordinær generalforsamling den 30. juni kl. 16.00 i Tivoli Hotel & Congress Center.

Advokat Niels Heering var udpeget som dirigent.

På generalforsamlingen blev bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2013/14 taget til efterretning, årsrapporten for 2013/14 blev godkendt og der blev meddelt decharge til direktionen og bestyrelsen.

Generalforsamlingen godkendte det af bestyrelsen fremsatte forslag om udlodning af udbytte på DKK 5,50 pr. aktie á nominelt DKK 2,50 svarende til i alt DKK 224 mio.

Generalforsamlingen godkendte vederlaget til bestyrelsen og formanden for revisionskomitéen for 2014/15.

Generalforsamlingen meddelte bestyrelsen bemyndigelse til, i perioden indtil næste ordinære generalforsamling, at lade selskabet erhverve egne aktier for op til 10 % af aktiekapitalen, idet selskabets besiddelse af egne aktier ikke på noget tidspunkt må overstige 10 % af aktiekapitalen, og forudsat at købsprisen ikke afviger mere end 10 % fra børskursen på NASDAQ OMX Copenhagen på købstidspunktet.

Generalforsamlingen vedtog at ændre selskabets vederlagspolitik i overensstemmelse med bestyrelsens forslag.

Lars Vinge Frederiksen, Lars Frederiksen, Ingrid Jonasson Blank og Birgitte Nielsen blev genvalgt til bestyrelsen. Christian Mariager blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen. Samtidig udtrådte Søren Vestergaard-Poulsen af bestyrelsen.

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som revisor for selskabet.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Lars Vinge Frederiksen som formand og Lars Frederiksen som næstformand.

 

 

Matas A/S

 

Lars Vinge Frederiksen
Bestyrelsesformand


Attachments

Matas #7 Forløb af ordinær generalforsamling 300614.pdf