Kapitalforhøjelse som følge af udnyttelse af warrants


Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Meddelelse nr. 14-14 / København, 30. juni 2014

Bestyrelsen i Topotarget A/S har besluttet at forhøje selskabets aktiekapital med nominelt DKK 2.473.998 som følge af udnyttelse af warrants tildelt medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer. Kapitalforhøjelsen svarer til 1,7 % af Topotargets nuværende aktiekapital.

De nye aktier udstedes til indehavere af warrants uden fortegningsret for Topotargets eksisterende aktionærer. De nye aktier får samme rettigheder som de eksisterende aktier i Topotarget. De nye aktier vil være omsætningspapirer, og der gælder ingen indskrænkninger i deres omsættelighed. Ingen aktier, herunder de nye aktier, får særlige rettigheder. De nye aktiers rettigheder gælder fra registrering af kapitalforhøjelsen registreres i Erhvervsstyrelsen.

Aktierne tegnes kontant til følgende tegningskurser per aktie af nominelt DKK 1: 178.998 aktier til DKK 3,20, 555.000 aktier til DKK 2,02, 510.000 aktier til DKK 2,75, 715.000 aktier til DKK 2,93, 455.000 aktier til DKK 3,4, 50.000 aktier til DKK 1,9 og 10.000 aktier til DKK 3,31.

Efter kapitalforhøjelsen vil selskabets aktiekapital udgøre nominelt DKK 145.791.112 fordelt på 145.791.112 stk. aktier à nominelt DKK 1.

Kapitalforhøjelsen forventes at blive registreret i Erhvervsstyrelsen i morgen, og de nye aktier forventes at blive optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S onsdag den 3. juli 2014.

 

 

Topotarget A/S

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Anders Vadsholt, Adm. direktør – direkte: +45 39178345

Baggrundsoplysninger

Om Topotarget
Topotarget (NASDAQ OMX: TOPO) er et dansk-baseret biofarmaceutisk selskab med hovedsæde i København. Selskabet beskæftiger sig med klinisk udvikling og registrering af onkologiprodukter. Topotarget fokuserer i samarbejde med Spectrum Pharmaceuticals, Inc. på udviklingen af dets førende lægemiddelkandidat, belinostat, som har vist positive resultater i behandling af blodkræftsygdomme og solide kræfttumorer opnået ved både enkeltstof- og kombinationsbehandling. For yderligere oplysninger henvises til www.topotarget.com.

Topotarget Safe Harbor Statement
Denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn, herunder udsagn om Topotarget A/S' forventninger til udviklingen af selskabets kliniske pipeline samt med hensyn til forventet likviditetsforbrug. Sådanne udsagn er forbundet med risici og usikkerhed, hvoraf mange ligger uden for Topotarget A/S' kontrol, og kan medføre, at de opnåede resultater afviger væsentligt fra de beskrevne. Topotarget A/S har ingen hensigt om og påtager sig ingen forpligtelse til at opdatere eller ændre fremadrettede udsagn, hverken som følge af fremkomsten af nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller på anden måde, medmindre dansk lovgivning kræver det.


Attachments

Meddelelse nr. 14-14 Kapitalforhøjelse som følge af udnyttelse af warrants.pdf