Det skal ved nærværende oplyses, at der den 27. februar 2014 har været fejl i opgørelsen af emissionsprisen i Investeringsforeningen Alm. Brand Invest, afdeling Alm. Brand Invest, Mix Defensiv, afd. nr. 21.
Emissionsprisen var overvurderet med 0,81%.
Fejlen opstod i forbindelse med opstart af afdelingen den 27. februar 2014, hvor der for initialemissionen blev opgjort en for høj emissionspris i forhold til den beregnede indre værdi på dagen. Dette medførte, at den berørte investor modtog for få andele ved emission i afdelingen, jf. vedhæftede meddelelse.
Finanstilsynet er underrettet om fejlen.
Eventuelle spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til adm. direktør Tage Fabrin-Brasted, tlf. 44 55 92 00.
Med venlig hilsen
Investeringsforeningen Alm. Brand Invest
Tage Fabrin-Brasted, adm. direktør