Roblon A/S : Periodemeddelelse for 3. kvartal 2014


Periodemeddelelse

I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af
periodemeddelelser, aflægger Roblon A/S hermed periodemeddelelse for perioden
1. november 2013 - 31. juli 2014 (9 måneder).

I den forløbne periode er der fastholdt fokus på investeringer i
forretningsmæssige udviklingsaktiviteter, som beskrevet i halvårsmeddelelsen.
Dette har blandt andet resulteret i en fortsat positiv og tilfredsstillende
udvikling for omsætning og indtjening i 3. kvartal, der blev som forventet.

Omsætningen for alle fire produktgruppeområder har udviklet sig positivt og er
lidt bedre end det forventede for perioden.

Roblon har i perioden godkendt investeringer til udvidelse af fabrikken i Gærum.
Der investeres i produktions-kapacitetsudvidelse vedrørende offshore og
fiberkabelmateriale områderne. Dette betyder blandt andet, at fabrikken i Gærum
udvides med ca. 2.500 m2.

Som beskrevet i årsrapporten var Roblons omsætning for andet halvår 2012/13
ekstraordinært og specielt positivt påvirket af enkeltstående ordrer og
projektsalg til højspændingsforsyningsindustrien, samt til tovværksindustrien.

Roblons omsætning forventes i andet halvår at blive mindre end andet halvår
sidste år.

Roblon A/S forventer derfor for hele året 2013/14 en omsætning i den nedre
halvdel af det udmeldte interval ved halvårsmeddelelsen på 250-275 mio. kr.
Resultatet før skat forventes fortsat at blive i intervallet 35-45 mio. kr.

Der er ikke indtruffet begivenheder eller transaktioner, der væsentligt påvirker
selskabets finansielle stilling, som vist i årsrapporten.

Med venlig hilsen

Roblon A/S

Jørgen Kjær Jacobsen                                Jens-Ole Sørensen
Bestyrelsesformand                                    Adm. direktør


[HUG#1843592]

Attachments

Periodemeddelelse 3. kvartal 2014.pdf