Delårsrapport, 2. kvartal 2014


Hellerup, 2014-08-26 16:35 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Bestyrelsen har dags dato udarbejdet delårsrapport pr. 30. juni 2014 for Fast Ejendom Danmark A/S.

  • Resultatet af ejendommenes drift pr. 30. juni 2014 blev et overskud på 21,6 mio. kr. mod 29,7 mio. kr. pr. 30. juni 2013.
     
  • Periodens administrationsomkostninger blev 2,8 mio. kr. mod 2,9 mio. kr. pr. 30. juni 2013.
     
  • Periodens resultat før værdiregulering, finansielle poster og skat blev 18,8 mio. kr. (30. juni 2013: 26,7 mio. kr.)
     
  • Periodens finansielle omkostninger, opgjort netto, blev 8,5 mio. kr. (30. juni 2013: 3,9 mio. kr.). I periodens finansielle omkostninger indgår negativ værdiregulering af renteswaps med 2,5 mio. kr. (30. juni 2013: + 4,8 mio. kr.) samt værdiregulering af prioritetsgæld med 0,1 mio. kr. (30. juni 2013: - 2,1 mio. kr.)   
     
  • Der er i perioden foretaget dagsværdiregulering af ejendomme med 2,4 mio. kr. Værdien af selskabets ejendomme udgør ultimo perioden 971,1 mio. kr. mod 968,7 mio. kr. ultimo 2013.
     
  • Periodens resultat efter skat er herefter et overskud på 9,5 mio. kr. (30. juni 2013: 19,1 mio. kr.)
     
  • Periodens pengestrøm fra driften blev 13,3 mio. kr. (30. juni 2013: 19,4 mio. kr.) Den lavere pengestrøm skyldes primært den lavere lejeindtægt og de højere driftsomkostninger i forhold til samme periode sidste år. Bestyrelsen forventer herefter en pengestrøm i niveauet 26 mio. kr. for hele 2014 mod tidligere udmeldt 32 mio. kr.
     
  • Ultimo andet kvartal var udlejningsgraden 80,0 mod 81,8 ultimo 2013. 
     
  • Loan To Value udgør ultimo perioden 72,0 pct. i forhold til 73,5 pct. ultimo 2013.
     
  • Ultimo perioden er indre værdi pr. aktie 85,35 mod 81,88 ultimo 2013, svarende til en stigning på 4,23 pct. 
  • Egenkapitalen udgør ultimo perioden 233,9 mio. kr. mod 224,4 mio. kr. ultimo 2013.
  • Selskabet har ikke erhvervet eller solgt ejendomme i perioden.
  • Som en naturlig konsekvens af den omstrukturering fra en forening til et sædvanligt ejendomsselskab, der blev gennemført i 2013, har bestyrelsen med virkning fra 2015 besluttet at hjemtage de administrative opgaver, der indtil nu er blevet varetaget af Deas A/S. Det er forventningen, at selskabet herved vil komme tættere på ejendommenes drift og opnå en endnu bedre kontakt til sine lejere.
  • Etableringen af egen ejendomsadministration forventes ikke at påvirke resultatet for 2014 væsentligt. 
  • For hele 2014 forventer bestyrelsen således fortsat et resultat af primær drift før værdireguleringer, finansielle poster og skat i niveauet 42 mio. kr. (2013: 48,0 mio. kr.) 
     

Den fuldstændige delårsrapport er vedlagt i pdf format

 

 

         For yderligere oplysninger venligst kontakt
         bestyrelsesformand Niels Roth, 40 11 02 11, eller
         direktør Lars Frederiksen, 40 36 41 09


Attachments

Meddelelse nr 5 i 2014.pdf