Selskabsmeddelelse 13/2014

Delårsrapport - 1. halvår 2014 - Korrektion til tidligere version


Offentliggjort via NASDAQ OMX den 27. august 2014, 2014-08-27 09:32 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Delårsrapport – 1. halvår 2014

Resumé

 

Sammenligningstallene for 1. halvår 2013 er angivet i parentes.

 

Denne halvårsrapport omfatter perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2014.

Koncernen konstaterede et tab før skat på USD 3,4 million i første halvår 2014, sammenlignet med et større tab på USD 5,0 million før skat i samme periode sidste år.  Dette skyldes fald i renteomkostninger med USD 1,7 million samt flere indtjeningsdage i 2014, da Nordic Ruth blev repareret og var off-hire i den tilsvarende periode i 2013. Inklusiv indtjeningen fra Nordic Ruth i 1. halvår 2014, steg TC indtjeningen med 7,9% til USD 12,8 million (USD 11,8 million) i første halvår 2014. TC indtjening kunne potentielt have været USD 0,8 millioner højere, såfremt skibene ikke skulle have været i dokket i 1. halvår 2014.

Inklusive omkostningerne i forbindelse med skift af teknisk manager, steg skibenes driftsudgifter i 1. halvår 2014 med 1,5 % til USD 9,4 million (USD 9,2 million).

EBITDA faldt 25,1% til USD 1,3 million (USD 1,7 million), hvilket udover ovenstående primært kan henføres til stigende udgifter til ekstern assistance.

Afskrivninger udgjorde USD 3,0 million (USD 3,2 million).

Som følge af refinansieringen af selskabets lån i december 2013 var nettofinansomkostningerne lavere og udgjorde USD 1,7 million (USD 3,6 million).

Cash flow fra driften udgjorde USD 2,7 million (USD - 1,9 million) hovedsagelig fra udlodninger fra de respektive pools, afregnet forsikringstilgodehavende vedr. Nordic Ruth, og efter betaling af periodens renteudgifter på selskabet arbejdskapital facilitet og langfristede lån. Koncernen investerede USD 2,0 million i dokningsomkostninger og foretog en delvis tilbagebetaling på USD 1,7 millioner på selskabets arbejdskapital facilitet.

Den 30. juni 2014 udgjorde kontantbeholdningen USD 4,4 million (USD 4,1 million).

Som et led i restruktureringen blev samtlige 6 skibe i løbet af 1. halvår 2014 overflyttet til separate helejede datterselskaber i Singapore. Samtidig blev skiftet af teknisk manager afsluttet på alle 6 skibe, idet Columbia Shipmanagement og Thome Ship Management nu hver har tre skibe.

Skiftet af teknisk manager på alle 6 skibe forløb planmæssigt og de totale omkostninger blev lavere end budgetteret. Herudover blev den budgetterede reduktion i indtjeningen, som følge af skiftet af teknisk manager, og den deraf følgende reinspektion af skibene, som kræves af oliselskaberne, ligeledes lavere end budgetteret.

I første halvår af 2014, har spotmarkedet for såvel handysize segmentet som LR1 segmentet været meget volatile. Især spot-raterne for handysize segmentet har udvist en vigende tendens. Som følge heraf, har de optjente TCE rater (TC ækvivalent) indtjent af skibene i Handy Tankers pool’en og LR1 skibet ligget under budgettet på henholdsvis USD 14.000 og USD 15.200 per dag.

Den lavere indtjening i 1. halvår 2014 kombineret med forventet vigende indtjening i 2. halvår 2014, som vurderet af de respektive Pool Managers, har medført en nedjustering af de i Årsrapporten for 2013 angivne forventninger til hele året 2014. Der forventes således nu en EBITDA (indtjening før renter, skat og af- og nedskrivninger) for koncernen i størrelsesordenen USD 5,0 millioner — USD 8,0 millioner, hvilket er en reduktion fra USD 9,0 millioner – USD 12,0 millioner. Med forbehold for uforudsete hændelser, forventes et resultat før skat i størrelsesordenen USD -5,0 millioner – USD -2,0 millioner, hvilket er en reduktion fra USD -2,0 millioner – USD 1,0 million. Medmindre en markant svækkelse af produkttankskibsmarkedet skulle indtræffe, forventes ikke yderligere nedskrivninger af skibenes bogførte værdier.

For 2014 forventes koncernens cash-flow at udgøre USD -3,0 millioner – USD -1,0 million, efter afvikling af selskabets kortfristede arbejdskapital facilitet. Det tidligere forventede cash-flow udgjorde USD -1,0 million – USD 2,0 millioner.

Som meddelt den 19. maj, har selskabets hovedaktionær med BW Gruppen etableret et joint venture i produkttankskibssegmentet. Nordic Shipholding er ikke part i dette joint venture, og har ikke kendskab til den videre udvikling af dette projekt. Som følge heraf fortsætter bestyrelsen arbejdet med at identificere relevante nye investeringsmuligheder i produkttankskibssegmentet.

 

For yderligere information venligst kontakt:

Knud Pontoppidan, Bestyrelsesformand, Nordic Shipholding A/S: +45 3929 1000


Attachments

NSH Quarterly financial announcement Q2 2014.pdf