Bavarian Nordic offentliggør regnskab for første halvår 2014


KVISTGÅRD, Danmark, 28. august 2014 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggør i dag regnskab for første halvår 2014.

  • Periodens omsætning var DKK 450 mio. (2013: DKK 556 mio.) og resultatet af primær drift var et underskud på DKK 54 mio. (2013: DKK 39 mio. underskud) 
  • Selskabet fastholder forventningerne til det økonomiske resultat for 2014 med en omsætning i størrelsesordenen DKK 1.200 mio. og et nulresultat før skat
  • I andet kvartal øgedes dækningsbidraget for salg af IMVAMUNE koppevacciner. For hele året forventes dækningsbidraget at være på niveau med 2013
  • I maj blev Paul Chaplin, ph.d. udnævnt til ny administrerende direktør for selskabet. Han har tidligere været direktør for selskabets division for infektionssygdomme 
  • PROSPECT fase 3 forsøget med PROSTVAC® rekrutterer nu patienter i alle 15 planlagte lande. Rekruttering forventes afsluttet inden udgangen af 2014
  • I august indgik selskabet to kontrakter med den canadiske regering om levering af i alt 65.700 doser IMVAMUNE til henholdsvis den canadiske sundhedsstyrelse og det canadiske forsvar. Kontrakterne rummer optioner på yderligere 454.300 doser 
  • I juli påbegyndte National Cancer Institute et fase 1 studie med MVA-BN® Brachyury i patienter med fremskreden cancer og i april blev et fase 2 studie med CV-301 i blærecancer påbegyndt
  • I juni præsenterede Bavarian Nordic nye prækliniske data, der belyser potentialet for synergistisk effekt ved kombination af selskabets immunterapiplatform med checkpoint-inhibitorer
  • I juli blev IMVAMUNE RFP-3 kontrakten udvidet med USD 1 mio. i yderligere finansiering af de igangværende studier til undersøgelse af langtidsopbevaring af frossen råvaccine
  • I juli udvidede U.S. Department of Homeland Security den igangværende kontrakt på udvikling af en MVA-BN-baseret vaccine mod mund- og klovsyge med USD 400.000
  • Prækliniske studier med MVA-BN mod Ebolavirus har vist gode resultater, og kliniske studier forventes påbegyndt i 2015 som led i samarbejdet med National Institutes of Health
  • Opførelsen af et nyt afsnit på Bavarian Nordics eksisterende produktionsanlæg i Kvistgård er nu afsluttet og afventer validering. Dermed omdannes anlægget til et multiproduktionsanlæg, der fremover vil kunne varetage den kommercielle produktion af IMVANEX/IMVAMUNE, PROSTVAC samt andre produkter fra selskabets pipeline
  • Bestyrelsen har i dag besluttet at tildele i alt 505.000 tegningsoptioner til direktionen og til udvalgte medarbejdere i selskabet og dets datterselskaber. Tegningsoptionerne giver ret til tegning af op til 505.000 aktier af DKK 10, til en udnyttelseskurs på DKK 131,4 pr. aktie. De udstedte tegningsoptioner kan tidligst udnyttes i forlængelse af offentliggørelse af selskabets delårsrapport for de første 9 måneder af 2017 og skal senest udnyttes den 1. december 2019

Paul Chaplin, administrerende direktør i Bavarian Nordic, udtaler: "Vi udvidede pipelinen med to nye projekter i første halvår 2014; et fase 2 studie med CV-301 i blærecancer og et fase 1 studie med vores nye produktkandidat MVA-BN Brachyury, som udgør en ny og spændende mulighed i en række cancertyper. Begge produktkandidater er udviklet som led i vores succesrige partnerskab med National Cancer Institute. Vi rapporterede desuden overbevisende data for kombinationsbehandling med vores cancerimmunterapiplatform og checkpoint-inhibitorer. Senest har vi indgået kontrakter med den canadiske regering om levering af IMVAMUNE og vi afventer nu den amerikanske regerings endelige udnyttelse af optionen på den anden del af IMVAMUNE leveringskontrakten til 118 millioner dollars. Det stærke og langvarige samarbejde med amerikanerne giver os god anledning til at tro, at optionen snart vil blive udnyttet, og vi fastholder således de finansielle forventninger til året."

Udvalgte, forventede begivenheder

  • Afslutte rekruttering i PROSPECT fase 3 studiet (H2, 2014)
  • Sikre anden del af IMVAMUNE leveringskontrakten med den amerikanske regering (USD 118 mio.) (H2, 2014)
  • Påbegynde det endelige kliniske fase 3 forsøg med IMVAMUNE (H2, 2014)
  • Afslutte fase 2 med frysetørret IMVAMUNE med henblik på indsendelse af en pre-EUA (2015)
  • Afslutte overførslen af den validerede produktionsproces for frysetørret IMVAMUNE til en kommerciel produktionslinje
  • Færdiggørelse af udviklingsplanen for CV-301 i prioriterede indikationer (H2, 2014)
  • Validering af produktionsprocessen for PROSTVAC samt forberede produktlancering fra det nyligt etablerede mulitproduktionsanlæg i Kvistgård
  • Potentielle IMVANEX/IMVAMUNE ordrer fra øvrige lande
  • Indsendelse af Investigational New Drug ansøgning for MVA-BN RSV efterfulgt af fase 1 forsøg (2015)
  • Fortsætte drøftelser med den amerikanske regering omkring en klinisk udviklingsplan for MVA-BN Ebola vaccinekandidater

Udvalgte regnskabstal

H1 2014
DKK mio.
H1 2013
DKK mio.
Omsætning 450 556
Resultat af primær drift (70) (38)
Kapitalberedskab, ultimo 423 695

Forventningerne til det økonomiske resultat for 2014 fastholdes med en omsætning i størrelsesordenen DKK 1.200 mio. og et nulresultat før skat. Divisionen for infektionssygdomme forventer et årsresultat af primær drift i størrelsesordenen DKK 400 mio., som modsvares af totale omkostninger i cancerimmunterapidivisionen på DKK 400 mio., der hovedsagelig hidrører fra gennemførelse af det globale fase 3 forsøg med PROSTVAC®.

Koncernens kapitalberedskab forventes at være i størrelsesordenen DKK 600 mio. ved årets udgang.

Koncernens hoved- og nøgletal kan findes nederst i denne meddelelse. Det samlede regnskab kan downloades på engelsk fra selskabets hjemmeside: www.bavarian-nordic.com, hvor der desuden findes et regneark med udvalgte regnskabstal.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations. Telefon +45 61 77 47 43

Telefonkonference
Selskabet vil afholde en telefonkonference i dag kl. 14.00, hvor administrerende direktør Paul Chaplin vil præsentere delårsregnskabet og besvare spørgsmål sammen med de øvrige medlemmer af selskabets ledelse. Dial-in numre er: Danmark: +45 32 72 80 18, UK: +44 (0) 844 571 8957, USA: +1 866 682 8490. Telefonkonferencen vil blive transmitteret direkte via siden http://www.bavarian-nordic.com/investor/events.aspx?event=2873, hvorfra den tilhørende præsentation ligeledes kan downloades.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et internationalt biotekselskab, der udvikler og producerer cancerimmunterapier og vacciner til forebyggelse af infektionssygdomme. Selskabets førende udviklingsprogrammer er PROSTVAC®, en immunterapikandidat til behandling af fremskreden prostatacancer, som er i afsluttende klinisk fase 3 udvikling, og IMVAMUNE®, en ikke-replikérbar koppevaccine, der udvikles og leveres til det amerikanske nationale beredskabslager under en kontrakt med de amerikanske myndigheder. IMVAMUNE er godkendt i Canada samt i den Europæiske Union, hvor vaccinen markedsføres under navnet IMVANEX®.  Bavarian Nordics aktier er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen under symbolet BAVA (Reuters: BAVA.CO, Bloomberg: BAVA.DC). Selskabet har et sponsoreret ADR-program, som er noteret i USA (OTC) under symbolet BVNRY. For yderligere information, besøg www.bavarian-nordic.com.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Hoved- og nøgletal for koncernen

 

DKK mio. H1 2014 H1 2013 FY 2013
  urevideret urevideret revideret
Resultatopgørelse      
Nettoomsætning        450,4        556,1   1.212,5
Produktionsomkostninger        229,0        211,7      484,7
Forsknings- og udviklingsomkostninger        191,6        282,3      496,6
Distributionsomkostninger          22,7          15,9        40,8
Administrationsomkostninger          76,8          83,8      157,0
Resultat af primær drift (EBIT)        (69,7)        (37,6)        33,4
Finansielle poster, netto           5,9          (5,1)      (27,2)
Resultat før skat        (63,8)        (42,7)          6,2
Periodens resultat        (53,7)        (39,1)      (46,7)
       
Balance      
Langfristede aktiver        582,1        556,0      551,8
Kortfristede aktiver        673,1        941,6      900,4
Samlede aktiver     1.255,2     1.497,6   1.452,2
Egenkapital        925,0        966,1      976,3
Langfristede forpligtelser          82,7          95,1        86,7
Kortfristede forpligtelser        247,5        436,4      389,2
       
Pengestrømsopgørelse      
Likvide midler og værdipapirer        302,5        574,6      532,1
Pengestrømme fra driftsaktiviteter      (169,5)          82,3      147,1
Pengestrømme fra investeringer        (60,6)      (137,3)     (146,5)
 - Investering i immaterielle anlægsaktiver        (31,0)        (40,0)     (111,0)
 - Investering i materielle anlægsaktiver        (27,8)          (9,9)      (44,4)
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter          (2,1)          (4,5)        (7,1)
       
Nøgletal (DKK) 1)      
Indtjening (basis) pr. aktie á DKK 102)          (2,1)          (1,5)        (1,8)
Indre værdi pr. aktie          35,4          37,0        37,4
Børskurs, ultimo           124             59           89
Børskurs/Indre værdi           3,5           1,6          2,4
Udestående aktier i t.stk, ultimo      26.113      26.094    26.094
Egenkapitalandel 74% 65% 67%
Antal medarbejdere omregnet til fuldtid, ultimo           421           454         426

1) Indtjening pr. aktie er beregnet i overensstemmelse med IAS 33 "Indtjening pr. aktie". Øvrige nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2010".

2) Grundet kapitaludvidelsen i maj 2014 (udnyttelse af warrants) er indtjening pr. aktie for 2013 beregnet på baggrund af gennemsnitlige antal aktier for 2014 i henhold til IFRS 33.64. 


Attachments

201418dk Interim Report H1 2014