KommuneKredit udsteder råvareindekserede obligationer – KommuneKredit Olie 2016


København, 2014-09-04 15:54 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- KommuneKredit udsteder råvareindekserede obligationer, KommuneKredit Olie 2016, med fondskoden DK0030345699 (”Obligationerne”), hvor afkastet afhænger af (i) udviklingen i prisen på olie (underliggende råvare) og hvor mange kalenderdage i Observationsperioden prisen på olie ligger inden for et Interval, (ii) udviklingen i amerikanske dollar opgjort i forhold til danske kroner (USDDKK) samt (iii) en Bonuskupon på 15 pct.

Af Informationsmaterialet af 4. september 2014 for Obligationerne fremgår det, hvorledes indfrielseskursen beregnes.

Emissionskursen for KommuneKredit Olie 2016 er 105,50. Obligationerne udstedes den 3. oktober 2014 og udløber den 14. juni 2016. Obligationerne udstedes i danske kroner med en stykstørrelse på DKK 1,00.

Tegningsperioden for Obligationerne løber fra den 8. september 2016 kl. 9.00 til den 26. september 2014 kl. 16.00. Det samlede udstedte obligationsbeløb vil blive fastsat ved Tegningsperiodens udløb og vil efterfølgende blive meddelt via NASDAQ OMX Copenhagen A/S.

Intervallet bliver endeligt fastsat af Beregningsagenten (Nordea Bank Finland Plc) senest på Prisfastsættelsesdagen den 30. september 2014 og efterfølgende meddelt via NASDAQ OMX Copenhagen A/S.

Såfremt der afgives tegningsordrer for mere end i alt DKK 50.000.000, forbeholder Arrangøren (Nordea Bank Danmark A/S) sig retten til at foretage reduktion i tildelingen af Obligationerne med henblik på at opnå en hensigtsmæssig spredning blandt investorerne. Hvis retten til at foretage en sådan reduktion benyttes, skal det samlede udstedte beløb udgøre mindst DKK 50.000.000.                           

Arrangøren forbeholder sig endvidere ret til med øjeblikkelig virkning at lukke for tegningen, såfremt de samlede tegningsordrer overstiger DKK 50.000.000.                                

Såfremt der afgives tegningsordrer for mindre end DKK 50.000.000, eller der i øvrigt indtræder en begivenhed af økonomisk, finansiel eller politisk karakter, som efter Udsteders og/eller Arrangørs vurdering kan have en negativ virkning på udstedelsen, forbeholder Udsteder og Arrangøren sig retten til at annullere udstedelsen.

Udstedelsen vil blive aflyst, hvis der på Prisfastsættelsesdagen ikke kan fastsættes et Interval på minimum 11,50 USD pr. tønde olie.

De nye Obligationer udstedes og registreres i VP SECURITIES A/S den 3. oktober 2014 og er godkendt til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S med første noteringsdag samme dag.

Der henvises i øvrigt til det offentliggjorte Informationsmateriale.                                                                                            

Spørgsmål om obligationslånet kan rettes til Peter Kijne, Nordea Markets, telefon 33 33 53 39.


Attachments

OMX meddelelse KommuneKredit Olie 2016.pdf Informationsmateriale KommuneKredit Olie 2016.pdf