PANDORA INDGÅR STRATEGISK ALLIANCE I JAPAN


PANDORA meddeler, at selskabet, per den 12. september 2014 har underskrevet en aftale med Bluebell om fælles distribution af PANDORA smykker i Japan fra den 1. januar 2015. Aftalen forudsætter opfyldelse af visse betingelser.

PANDORA planlægger, gennem samarbejdet, at accelerere udrulningen af nye butikker, styrke fokus i detailledet og foretage betydelige markedsføringsinvesteringer på det japanske marked. Bluebell vil bidrage med sit indgående kendskab til detailmarkedet og den japanske forbruger samt deres indsigt i det japanske ejendomsmarked. BluebelI ejer og driver på nuværende tidspunkt en konceptbutik og syv shop-in-shops.

Allan Leighton, CEO i PANDORA, udtaler: "Det japanske marked er meget attraktivt, både hvad angår størrelse og vækstmuligheder og markedet har et stort potentiale for PANDORA. Bluebell har gennem et stort stykke arbejde skabt opmærksomhed omkring vores brand i Japan, og vi mener, at det timingmæssigt er det rigtige tidspunkt med et tættere samarbejde med vores partner, for at opdyrke det fulde potentiale i markedet."

Som en del af aftalen med Bluebell, vil PANDORA den 1. januar 2015 købe størstedelen af aktiverne i Japan fra Bluebell i en non-cash transaktion. Som udgangspunkt løber aftalen i fem år. Ved udløb af aftalen vil PANDORA overtage den fulde distribution af PANDORA smykker i Japan. Det samlede beløb, der skal betales til Bluebell vil afhænge af den realiserede omsætning i 2019 og vil være i størrelsesordenen HKD 74-220 mio. (ca. DKK 52-156 mio.). Det fulde beløb vil blive overført til Bluebell ved ophør af aftalen.

PANDORA indgik oprindeligt en aftale med Bluebell i april 2013, hvorunder Bluebell opnåede eksklusive rettigheder til distribution af PANDORA smykker i Japan. PANDORA har været tilgængelig i Japan siden 2011.

Det japanske marked for smykker havde en værdi på JPY 961 milliarder (ca. 52 milliarder kroner) i 2013, svarende til en stigning på 6% i forhold til 20121.

_________________________
[1] Euromonitor 2014

 

FINANSIELLE FORVENTNINGER
Indholdet af denne meddelelse påvirker ikke PANDORAs resultatforventninger til 2014, som senest blev udmeldt til markedet i forbindelse med 2.kvartalsmeddelelsen 2014, den 12. august 2014.

OM BLUEBELL
Bluebell blev grundlagt i Frankrig for mere end 60 år siden og har specialiseret sig i distribution og salg af internationale mærkevarer, herunder blandt andet dufte, skønhedsprodukter, mode, tilbehør, smykker og ure. Bluebell har i dag mere end 400 salgssteder i Asien og genererer en omsætning på mere end USD 1 mia. www.bluebellgroup.com

OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker fremstillet af ædle materialer og til tilgængelige priser. PANDORA’s smykker sælges i mere end 80 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 10.000 forhandlere, herunder mere end 1.200 Konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 9.000 medarbejdere, hvoraf 7.000 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen. I 2013 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 9,0 mia. (ca. EUR 1,2 mia.). For yderligere oplysninger henvises til www.pandoragroup.com.

KONTAKT
For yderligere information:

INVESTOR RELATIONS                            
Morten Eismark                                             
VP Group Investor Relations                         
Telefon +45 3673 8213                                    
Mobil +45 3045 6719                                  
MEDIA RELATIONS
Jakob Risom Langelund
Press Officer
Telefon +45 3673 0634
Mobil +45 6165 6540

Magnus Thorstholm Jensen
Investor Relations Officer

Telefon +45 4323 1739
Mobil +45 3050 4402
 

 


Attachments

PANDORA_Company Announcement_No. 190_DK.pdf