OW Bunker udnævner ny CFO


SELSKABSMEDDELELSE
3. oktober 2014
Nr. 21/2014



                           OW BUNKER UDNÆVNER NY CFO

I forlængelse af børsnoteringen af OW Bunker tidligere i 2014 og for at sikre
optimalt fokus på vækstmuligheder og yderligere udvikling af OW Bunker's
operationelle platform, skifter Executive Vice President og CFO Morten Skou til
en ny position som Head of Strategic Development.

Group Treasury Manager Kent Larsen (født 1974) er udnævnt til ny Executive Vice
President og CFO som afløsning for Morten Skou. Kent Larsen spillede en
nøglerolle i forbindelse med refinansieringen af OW Bunker og sikringen af
selskabets USD 700 mio. revolverende kreditfacilitet forud for børsnoteringen.
Kent Larsen kom til OW Bunker i 2012 som Group Treasury Manager fra en stilling
som Executive Director og statsautoriseret revisor i EY/PwC og har tidligere
fungeret som revisor for OW Bunker.

Morten Skou vil i sin nye rolle som Head of Strategic Development yderigere øge
fokus på forretningsudvikling, herunder M&A og strategisk planlægning. Morten
Skou vil følgeligt trække sig fra Executive Management og direktionen, men vil
fortsat rapportere til CEO Jim Pedersen.

"Jeg vil i høj grad takke Morten for hans store indsats som CFO, især gennem
IPO-processen. Morten, som inden han blev CFO var ansvarlig for vores fysiske
operationer, har for noget tid siden udtrykt ønske om at vende tilbage til en
mere driftsmæssig rolle i organisationen. Med en stærk intern afløser på plads
er tiden rigtig til et sådant skifte," siger CEO Jim Pedersen.

De organisatoriske ændringer sker med øjeblikkelig virkning.



For yderligere information, venligst kontakt:
Per Bech Thomsen, IR & Group Communications, tel.:  3137 3133


Om OW Bunker
OW Bunker er en førende global logistikvirksomhed inden for brændstof til skibe.
OW Bunker blev grundlagt i Danmark i 1980 og har aktiviteter i 29 lande,
herunder i verdens mest trafikerede havne. OW Bunker fungerer som både fysisk
distributør og reseller af skibsbrændstof og opererer en flåde på ca. 30 moderne
brændstofskibe (barges). OW Bunker tilbyder desuden avancerede
risikostyringsløsninger til brug for omkostningsstyring, minimering af risiko og
afbødning af markedsudsving. Læs mere på owbunker.com

[HUG#1860545]

Attachments

OW Bunker udnævner ny CFO.pdf