INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING


København, 2014-10-23 09:23 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Meddelelse nr. 75

 

 

 

Til aktionærerne i DFDS A/S:

Der holdes ekstraordinær generalforsamling i DFDS A/S (CVR-nr. 14 19 47 11) onsdag den 19. november 2014, kl. 10:00 på Sundkrogsgade 11, 2100 København Ø.

Dagsorden:

1. Forslag om nedsættelse af Selskabets aktiekapital med nominelt DKK 65.000.000 ved annullering af en del af Selskabets beholdning af egne aktier samt i konsekvens heraf ændring af Selskabets vedtægters § 2.

Bestyrelsen foreslår, at Selskabets aktiekapital nedsættes fra nominelt DKK 1.330.000.000 til nominelt DKK 1.265.000.000 ved annullering af nominelt DKK 65.000.000 egne aktier, fordelt på 650.000 aktier a DKK 100. Formålet med kapitalnedsættelsen er at annullere en del af Selskabets beholdning af egne aktier, hvilket er at sidestille med en udbetaling til aktionærerne, jf. selskabsloven § 188, stk. 1, nr. 2, idet nedsættelsesbeløbet er betalt til aktionærer som vederlag for aktier erhvervet af Selskabet. Forslaget om kapitalnedsættelse fremsættes for at sikre en balanceret kapitalstruktur i Selskabet.

Selskabet har erhvervet de omhandlede aktier i perioden 6. september 2013 til 8. september 2014 for samlet DKK 271.691.049, svarende til en gennemsnitspris på DKK 418 pr. aktie. Overkursen ved kapitalnedsættelsen udgør således samlet DKK 206.700.000, svarende til DKK 318 pr. aktie. Aktierne er delvist erhvervet i forbindelse med købet af egne aktier den 6. september 2013 fra A.P. Møller-Mærsk A/S, dels som led i gennemførelsen af Selskabets aktietilbagekøbsprogram, som offentliggjort ved meddelelse nr. 8/2014 den 28. februar 2014, i hvilken forbindelse det blev meddelt, at Selskabet havde til hensigt at an-nullere de købte aktier.

Hvis kapitalnedsættelsen vedtages og gennemføres, ændres vedtægternes § 2 til følgende:

”Selskabets aktiekapital er DKK 1.265.000.000 fordelt på aktier a DKK 100. Aktiekapitalen er fuldt indbetalt.”

Kapitalnedsættelsen offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, og kreditorerne opfordres til inden for en frist på 4 uger at anmelde deres krav til Selskabet, jf. selskabsloven § 192, stk. 1. Kapitalnedsættelsen forventes gennemført efter udløbet af fristen for anmeldelse af krav til Selskabet.

2. Bemyndigelse til dirigenten

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger dirigenten til med substitutionsret at anmelde det på generalforsamlingen vedtagne og foretage sådanne ændringer heri, som Erhvervsstyrelsen eller andre myndigheder måtte kræve eller henstille foretaget med henblik på registrering eller godkendelse.

Vedtagelseskrav, aktiekapital, registreringsdato, deltagelse og stemmeret
Med hensyn til dagsordenens punkt 1 kræves, at beslutningen vedtages af mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Punkt 2 på dagsorden kan vedtages med simpelt stemmeflertal.

Selskabets aktiekapital er DKK 1.330.000.000 fordelt på 13.300.000 aktier a DKK 100.

Hvert aktiebeløb på DKK 100 giver én stemme.

Registreringsdatoen er onsdag den 12. november 2014.

Aktionærer, der besidder aktier i Selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort, som beskrevet nedenfor.

Rekvirering af adgangskort
Adgang til generalforsamlingen er betinget af, at aktionæren senest fredag den 14. november 2014 har løst adgangskort. Adgangskort rekvireres hos VP Investor Services A/S pr. telefon
43 58 88 93, via fax 43 58 88 67, via VP Investor Services’ hjemmeside, www.vp.dk/gf, eller via Selskabets hjemmeside, www.dfdsgroup.com.

Fuldmagt
Fuldmagt skal være VP Investor Services i hænde senest fredag den 14. november 2014 enten via VP Investor Services’ hjemmeside, www.vp.dk/gf, eller via www.dfdsgroup.com. Fuldmagtsblanketten kan endvidere downloades fra www.dfdsgroup.com, printes og sendes pr. fax til
43 58 88 67, med e-mail til vpinvestor@vp.dk eller med almindelig post til VP Investor Services, Weidekampsgade 14, 2300 København S.

Brevstemme
Brevstemme skal være VP Investor Services i hænde senest tirsdag den 18. november 2014 kl. 12:00 enten via VP Investor Services’ hjemmeside, www.vp.dk/gf, eller via www.dfdsgroup.com. Brevstemmeblanketten kan endvidere downloades fra www.dfdsgroup.com, printes og sendes pr. fax til 43 58 88 67, med e-mail til vpinvestor@vp.dk eller med almindelig post til VP Investor Services, Weidekampsgade 14, 2300 København S.

Aktionæroplysninger
Følgende materiale er tilgængeligt på Selskabets hjemmeside, www.dfdsgroup.com:

- Indkaldelse med dagsorden og de fuldstændige forslag
- De dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, herunder (i) den seneste godkendte årsrapport, (ii) en beretning fra Selskabets bestyrelse, jf. selskabsloven § 156, og (iii) en erklæring fra Selskabets revisor om bestyrelsens beretning, jf. selskabsloven § 156
- Tilmeldingsblanket
- Formularer til afgivelse af fuldmagt eller brevstemme
- Det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen

Aktionærerne kan ved skriftlig henvendelse til Selskabet stille spørgsmål til dagsordenen og/eller til dokumenterne til brug for generalforsamlingen.

Praktiske oplysninger
Dørene til generalforsamlingen hos DFDS A/S, Sundkrogsgade 11, 2100 København Ø, åbnes kl. 09:45.

København, 23. oktober 2014
Bestyrelsen

 

Kontaktpersoner:
Torben Carlsen, CFO
+45 33 42 32 01

Søren Brøndholt Nielsen, IR
+45 33 42 33 59

 

 


Attachments

DK_OMX_NO_75_23_10_2014_EGM.pdf