Nr. 11/2014, Aarhus Elite A/S - Periodemeddelelse for perioden 1. juli - 30. september 2014


Aarhus, den 24. oktober 2014

 

NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Selskabsmeddelelse nr. 11/2014

 

Aarhus Elite A/S – periodemeddelelse for perioden 1. juli - 30. september 2014

 

I overensstemmelse med reglerne for børsnoterede selskabers afgivelse af periodemeddelelser aflægger Aarhus Elite A/S hermed periodemeddelelse for perioden 1. juli - 30. september 2014.

Starten på sæsonen har pointmæssigt været svingende, og med adskillige bejlere til de to oprykningspladser, understreger det at NordicBet ligaen er stærkere og mere spændende end nogensinde før. Med fastholdelsen af et stærkt sportsligt setup, og den gennemførte styrkelse af den sportslige ledelse siden nedrykningen i maj, arbejdes der hårdt på at realisere målsætningen om oprykning til Superligaen i 2015. AGF er p.t. placeret som nr. 5 i NordicBet ligaen. I pokalturneringen har AGF kvalificeret sig til 3. runde.

Planerne siden nedrykningen i maj med besparelser og reduktion af organisationen er gennemført planmæssigt, herunder er der i perioden implementeret en re-organisering af selskabet.

Arbejdet med selskabets emission forløber ligeledes som planlagt. Prospekt forventes offentliggjort i løbet af november, og udbuddet af nye aktier forventes gennemført i november/december.

Koncernens resultat i regnskabsårets første kvartal (1. juli – 30. september 2014) svarer til forventningerne, og på den baggrund fastholder Aarhus Elite A/S forventningerne til årets resultat som formuleret i selskabsmeddelelse nr. 9/2014, nemlig ”... et underskud i størrelsesordenen 24-27 mio.”.

 

-------

 

For yderligere oplysninger kontakt bestyrelsesformand Lars Fournais på tlf. 2010-3700 eller administrerende direktør Jacob Nielsen på tlf. 2274-8685.

 

Med venlig hilsen

Aarhus Elite A/S

 

Lars Fournais                                    Jacob Nielsen

Bestyrelsesformand                           Adm. direktør

 


Attachments

Selskabsmeddelelse nr 11-2014 Aarhus Elite AS, periodemeddelelse 1 kvartal 2014-15.pdf