Nr. 12/2014 Aarhus Elite A/S - forløb af ordinær generalforsamling


Aarhus, den 24. oktober 2014

 

NASDAQ OMX Copenhagen A/S

Selskabsmeddelelse nr. 12/2014

 

Aarhus Elite A/S har afholdt ordinær generalforsamling i dag, fredag den 24. oktober 2014, jvf. dagsorden som offentliggjort i selskabsmeddelelse nr. 10/2014 d. 2. oktober 2014.

 

Bestyrelsesformand Lars Fournais aflagde beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår. Beretningen blev taget til efterretning.

 

Årsrapporten med den deri indeholdte resultatdisponering blev godkendt i sin helhed i overensstemmelse med den tidligere offentliggjorte årsrapport. Direktion og bestyrelse blev meddelt decharge.

 

Bestyrelsen fremsatte 2 forslag til ændring af vedtægter jvf. den udsendte dagsorden. Begge forslag blev vedtaget.

 

Lars Fournais, Jesper Ørskov Nielsen, Jens Harmsen, Erik Meineche Schmidt og Michael Vad blev alle genvalgt til bestyrelsen. Samtidig indtræder Uffe Jakobsen som nyt medlem af bestyrelsen. Antallet af bestyrelsesmedlemmer i Aarhus Elite A/S udgør således 6.

 

Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, blev genvalgt som revisor for selskabet.

 

-------

 

For yderligere oplysninger kontakt bestyrelsesformand Lars Fournais på tlf. 2010-3700.

 

Med venlig hilsen

Aarhus Elite A/S

 

Lars Fournais                                    Jacob Nielsen

Bestyrelsesformand                           Adm. direktør

 


Attachments

Selskabsmeddelelse nr 12-2014 Aarhus Elite AS, forløb af ordinær generalforsamling.pdf