NeuroSearch A/S indgår aftale om overdragelse af klinisk fase I-II projekterne NS2359 og NS2330 (Tesofensine)


Selskabsmeddelelse
29. oktober 2014


NeuroSearch A/S har indgået en aftale med Saniona ApS om overdragelse af NeuroSearch’s rettigheder til udviklingskandidaterne NS2359 og NS2330 (tesofensine).

NeuroSearch har igennem flere år arbejdet med at  rejse kapital til den videre udvikling af de to udviklingskandidater, alternativt at indgå aftaler med tredjeparter om den videre udvikling af projekterne. Ingen af disse tiltag har ført til et resultat, og det er herefter besluttet at overdrage rettighederne til NS2359 og NS2330 til Saniona. Saniona overtager herunder omkostningerne til opretholdelse af de delvist sammenflettede patentrettigheder til NS2359 og NS2330. NeuroSearch modtager ikke i forbindelse med indgåelse af aftalen kontant eller andet vederlag, men i henhold til aftalen med Saniona er NeuroSearch berettiget til op til 20% af de milestones og royalties, som Saniona måtte opnå i forbindelse med den videre udvikling af NS2359 og NS2330 og evt. markedsføring af lægemidler baseret på NS2359 eller NS2330.


Forventninger til 2014
Indholdet af denne selskabsmeddelelse påvirker ikke de tidligere offentliggjorte finansielle forventninger til 2014 om et underskud af primær drift på ca.15 mio.kr.



Kontaktperson
Allan Andersen, Adm. direktør, mobil 4016 3864.




Om NeuroSearch
NeuroSearch A/S (NEUR) er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S.


Attachments

Fonds.13-14 - NeuroSearch indgår aftale med Saniona DK.pdf