STYLEPIT A/S – Forløb af den ordinære generalforsamling

Selskabsmeddelelse nr. 20 / 2014


Torsdag den 30. oktober 2014, kl. 10.00, blev der afholdt ordinær generalforsamling i Stylepit A/S, CVR-nr. 27 43 99 77, (”Selskabet”), på Selskabets adresse, Laplandsgade 4a, 2300 København S. Bestyrelsen havde i overensstemmelse med vedtægterne udpeget advokat Christian Bredtoft Guldmann som dirigent.

1. Beretning om Selskabets virksomhed

Bestyrelsen havde foreslået, at beretningen tages til efterretning.

Generalforsamlingen tog beretningen til efterretning.

2. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse

Bestyrelsen havde foreslået, at årsrapporten godkendes.

Generalforsamlingen godkendte årsrapporten.

3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport

Bestyrelsen indstillede til generalforsamlingen, at årets resultat overføres til næste regnskabsår.

Generalforsamlingen vedtog forslaget.

4. Valg af medlemmer til bestyrelsen

Følgende bestyrelsesmedlemmer genopstillede og blev foreslået genvalgt af bestyrelsen:

·         Nicolai Kærgaard
·         Christian Bjerre Kusk
·         Niels Mikkelsen

Nicolai Kærgaard, Christian Bjerre Kusk og Niels Mikkelsen blev genvalgt af generalforsamlingen. Bestyrelsen har efterfølgende oplyst, at den har konstitueret sig med Nicolai Kærgaard som bestyrelsesformand.

5. Valg af revisor

Bestyrelsen foreslog genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

Forslaget blev vedtaget.

6. Forslag om kapitalnedsættelse

Bestyrelsen havde foreslået, at selskabets aktiekapital nedsættes fra nominelt DKK 302.779.500 til nominelt DKK 75.694.875 til kurs pari til dækning af underskud. Nedsættelsen var foreslået gennemført således, at samtlige kapitalandele reduceres forholdsmæssigt. i stykstørrelse fra DKK 1 til DKK 0,25.

Vedtagelse af forslaget vil betyde, at alle henvisninger i vedtægterne til aktiernes nominelle værdi på DKK 1 ændres til en henvisning til aktiernes nominelle værdi på DKK 0,25.

Forslaget blev vedtaget.

7. Forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til rettet kapitalforhøjelse i ny aktieklasse

Bestyrelsen havde foreslået, at bemyndige bestyrelsen til i perioden frem til 30. oktober 2018, uden fortegningsret for Selskabets aktionærer at forhøje Selskabets aktiekapital med indtil nominelt DKK 125.000.000 i en ny aktieklasse uden stemmeret men i øvrigt med de samme rettigheder som den eksisterende aktier.

Forslaget blev vedtaget.

8. Eventuelt

Intet til dette punkt.

Der forelå ikke yderligere til behandling, og dirigenten konstaterede herefter, at dagsordenen var udtømt. Dirigenten erklærede herefter generalforsamlingen for hævet og takkede forsamlingen for deres deltagelse.

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til bestyrelsesformand i Nicolai Kærgaard på mobil nr. +45 26 22 99 11 eller til adm. direktør Marc Jeilman på mobil nr. +45 20 35 25 80.

Med venlig hilsen

STYLEPIT A/S 


Attachments

Vedtægter_STYLEPIT.pdf Meddelelse nr  20_2014_STYLEPIT.pdf