DSB skal have ny økonomidirektør


Høje Taastrup, 2014-11-05 12:46 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Stig Pastwa fratræder som økonomidirektør i DSB senest 1. maj 2015. Stig Pastwa forlader DSB til fordel for et job i den finansielle sektor som CFO for Codan/Trygg Hansa i Skandinavien.

”Jeg har været glad for min tid i DSB – i en periode, hvor vi har fået konsolideret selskabets økonomi. Imidlertid er muligheden for at arbejde i en virksomhed med internationalt perspektiv, det man populært kalder et tilbud jeg ikke kan sige nej til,” udtaler Stig Pastwa.

Stig Pastwa vil som planlagt blive konstitueret som administrerende direktør pr. 1. december 2014 og frem til sin fratræden:

”Jeg har været glad for Stig Pastwas indsats som økonomidirektør, Stig har løftet opgaven flot i en tid hvor der var meget vi skulle nå i DSB på ganske kort tid. Så jeg er ked af at sige farvel til Stig men ønsker ham held og lykke,” udtaler bestyrelsesformand i DSB Peter Schütze

Ny økonomidirektør i DSB bliver fra 1. marts 2015 Thomas Thellersen Børner, der i dag er DSB’s direktør for Sekretariat og Jura. Før det var Thomas Thellersen Børner økonomidirektør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.

         I tilfælde af spørgsmål kontakt DSB Kommunikation på tlf. 2468 0000.