Gyldendal opjusterer forventningerne til årets resultat efter forbedret indtjening i årets første tre kvartaler


Gyldendals omsætning i årets første ni måneder blev 574 mio. kr. og dermed på samme niveau som sidste år. Resultat før skat er forbedret til et overskud på 40 mio. kr. mod 24 mio. kr. i 2013. Resultatet er bedre end forventet.

Resultatforbedringen kan hovedsagelig henføres til vækst i uddannelsesområdet med fortsat stigende salg af digitale læremidler samt til forbedret lønsomhed på salg til det generelle marked. Indtjeningen er tillige styrket ved outsourcing af interne lager- og logistikfunktioner i distributionsvirksomheden Nordisk Bog Center.

Koncernen havde i fjerde kvartal 2013 et usædvanligt godt udgivelsesprogram til privatmarkedet med mange bestsellere. Programmet i 2014 vurderes ikke helt så stærkt, hvorfor omsætning og indtjening i fjerde kvartal af 2014 forventes lavere end samme periode i 2013.

Ledelsen fastholder forventningerne til, at koncernen i 2014 vil opnå en omsætning på samme niveau som i 2013, men forventer, at resultat før skat vil blive bedre end i 2013 og dermed bedre end tidligere udmeldt.

Der er i perioden ikke indtruffet forhold, der væsentligt påvirker koncernens finansielle stilling.

   

København, den 17. november 2014

  

Direktionen:

   

Stig Andersen                              Bjarne Ponikowski

Adm. direktør                               Direktør

  

For yderligere informationer kontakt:

Adm. direktør Stig Andersen

Tlf.     3375 5555

Mob.  5151 1400


Attachments

Periodemeddelelse 3 kvartal 2014.pdf