Tegningsmeddelelse – Investeringsforeningen BankInvest, Emerging Markets Virksomhedsobligationer 2018


Tegningen af foreningsandele i Investeringsforeningen BankInvest, Emerging Markets Virksomhedsobligationer 2018 (ISIN DK0060576163) blev afsluttet den 14. november 2014.

Da tegningsperioden sluttede den 14. november 2014 var der modtaget ordrer fra 791 investorer på i alt 2.876.116 stk. foreningsandele, hvilket vil sige, at der indbetales 290.487.716,- kr. i Investeringsforeningen BankInvest, Emerging Markets Virksomhedsobligationer 2018.

For oplysninger om afdelingens investeringsområde henvises til det offentliggjorte tegningsprospekt samt central investorinformation.

De nye foreningsandele vil blive optaget til handel på NASDAQ OMX Copenhagen A/S med første noteringsdag den 20. november 2014. Afdelingen er samtidig åben for løbende emission til dagskurs til og med den 19. januar 2015.

For yderligere oplysninger om foreningen henvises til dennes prospekt, som blandt andet kan hentes via hjemmesiden www.bankinvest.dk.


Med venlig hilsen
BI Management A/S

Christina Larsen
Direktør