Silkeborg IF Invest A/S går i fremtiden ”all in” på talentarbejdet. Vision 2018 igangsættes pr. 1. januar 2015.


NASDAQ OMX

 

Silkeborg, den 8. december 2014
Fondsbørsmeddelelse nr. 17 / 2014                                                                                                

 

Vedr.:          Silkeborg IF Invest A/S går i fremtiden ”all in” på talentarbejdet.
                    Vision 2018 igangsættes pr. 1. januar 2015.

Selskabets Vision 2018 har som mål at skabe økonomisk balance i fodboldaktiviteten senest i 2018. Det betyder at selskabet kommer til at satse massivt på talenter fra egne rækker, og målet er sportslig succes sideløbende med økonomisk balance. 

Selskabet tager konsekvensen af et sportsligt, og dermed økonomisk, utilfredsstillende efterår og foretager en række ændringer i den sportslige ledelse. Mest markant er udskiftningen af Jesper Sørensen med Kim Poulsen som cheftræner for superligaholdet. Kim Poulsen tiltræder den 1. januar 2015.

Stillingen som sportschef slås sammen med jobbet som talentchef, og det vil fremover blive varetaget af den nuværende talentchef Jesper Stüker, der får titel af sportschef. Nuværende sportschef Peder Knudsen overgår til en specialfunktion som A+ træner med det overordnede ansvar for udviklingen af selskabets bedste ungdomsspillere.

Det er ledelsens vurdering, at selskabet dermed står med et stærkt team til at realisere Vision 2018.

Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til adm. direktør Kent Madsen på telefon 2146 7355.

Med venlig hilsen
Silkeborg IF Invest A/S
 

Kent Madsen                    Claus Christensen
Adm. direktør                   Økonomidirektør

 

 


Attachments

17. ny cheftræner (20141208).pdf