Indre værdi pr. 31. december 2014 og 2014 i hovedtræk


En foreløbig opgørelse af selskabets resultat for 2014 og indre værdi pr. 31. december 2014 viser følgende:

  • Selskabets egenkapital udgjorde pr. 31. december 2014 DKK 178,1m svarende til en indre værdi pr. aktie på DKK 0,64.
  • Årets resultat blev DKK 11,0m før skat hhv. DKK 10,3m efter skat. Resultatet svarer til et afkast på 6,4% og er i overensstemmelse med de senest udmeldte forvent­ninger om et resultat for 2014 svarende til et afkast på 0-10% før skat.
  • Senest offentliggjorte indre værdi, ultimo november 2014, var DKK 0,61 pr. aktie. Indre værdi er således i december steget med DKK 0,03, et afkast på 4,9%.
  • Selskabets investeringsaktivitet blev påbegyndt primo september 2013. Fra den investeringsmæssige start og frem til ultimo 2014 har selskabet opnået et afkast 10,6%.
  • Selskabet forventer i 2015 at opnå et resultat, der er i overensstemmelse med den langsigtede målsætning om et gennemsnitligt årligt afkast på 15% før skat.

Opgørelsen er baseret på samme regnskabspraksis som årsrapporten for 2013.

Opgørelsen er ikke revideret. Der tages forbehold for endelig opgørelse.

Selskabets årsrapport for 2014 forventes offentliggjort d. 27. februar 2015.

 

Eventuelle spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til selskabets admini­stre­rende direktør Kim Mikkelsen på telefon +45 38 40 15 51.

 

Med venlig hilsen

Strategic Investments A/S

 

Bestyrelsen


Attachments

SI 01 2015 NAV 311214.pdf