Det aktuelle lave renteniveau har rejst spørgsmålet om, hvorvidt renten på DLRs variabelt forrentede obligationer, der udstedes i forbindelse med RT-Kort lån, kan fastsættes med negativt fortegn.
Under henvisning til de endelige obligationsvilkår for de pågældende fondskoder samt til Værdipapirnote pkt. 4 i gældende Basisprospekt for særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af DLR Kredit A/S, dateret maj 2013, kan det oplyses, at såfremt en renteregulering for en fixingperiode medfører, at referencerenten med tillæg af eventuelt rentetillæg er negativ, fastsættes den variable rente for obligationerne for den pågældende fixingperiode til nul pct. Tilsvarende gør sig gældende i relation til låntagers rente.
Fondskodernes rente kan således ikke blive negativ.
Bestemmelsen er gældende for følgende fondskoder.
ISIN-kode
DK0006334297 6CT+15 B OA 2016
DK0006335856 6CT+25 B OA 2018
DK0006334537 6CB-25 B OA 2016
DK0006335930 6CB-15 B OA 2018
DK0006337043 6CB-20 B OA 2019
Basisprospekt og endelige obligationsvilkår fremgår af DLRs hjemmeside (dlr.dk/investor).
Eventuelle spørgsmål kan rettes til finanschef Henrik Højby, tlf. 33 42 07 37.
Med venlig hilsen
DLR Kredit A/S