Prime Office A/S indgår betinget købsaftale af boligselskab med 77 boligejendomme i Nordtyskland til en samlet værdi på DKK 960 mio.


Nasdaq Copenhagen A/S

Nikolaj Plads 6

DK-1007 København K                                                       Aarhus, 2. februar 2015

 

Fondsbørsmeddelelse nr. 70/2015

 

Prime Office A/S har den 2.februar 2015 indgået betinget købsaftale om køb af 59 % af K/S Danske Immobilien. Aftalen er betinget af en række forhold, herunder at selskabet er i stand til at opnå den nødvendige finansiering til købet.

Købsprisen baseres på selskabets bogførte egenkapital pr. 31. december 2014, der udgør ca. DKK 327 mio., og hvor selskabets ejendomme er bogført til ca. DKK 960 mio., idet der i henhold til den indgåede aftale foretages en række justeringer, der opgøres endeligt i forbindelse med closing af aftalen.

85 % af købsprisen vil blive betalt kontant på closing, mens de resterende 15 % vil blive indbetalt på en deponeringskonto til sikkerhed for sælgernes opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til aftalen.

Siden 2003 har driften af selskabet været stabil med en stigende indtjening, og selskabets lejemål er efterspurgte med en høj udlejningsprocent til følge.

Prime Office A/S’ direktør, Mogens V. Møller, udtaler: “Med købet af K/S Danske Immobilien skabes et attraktivt ejendomsselskab med en solid indtjening og soliditet. Det løbende driftsoverskud bliver markant og selskabet vil kunne generere et stort cashflow og en høj forrentning af egenkapitalen. Vi vurderer, at det nordtyske ejendomsmarked i forhold afkast og risiko er undervurderet”.

Prime Office A/S’ bestyrelsesformand, Flemming Lindeløv, udtaler: ”Vi tager nu et vigtigt næste skridt i selskabets videre strategiske vej med en attraktiv investering og glæder os over at KFI Holding A/S og Arla Foods Finance A/S forbliver som investorer med henholdsvis 35 % og 6 %”.

Købet finansieres af optagelse af bankgæld og via en aktieemission med fortegningsret for Prime Office A/S’ eksisterende aktionærer. Bestyrelsen i Prime Office A/S vil indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på en gennemførelse af en kapitalforhøjelse med fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer, idet det i forbindelse med fortegningsemissionen vil blive foreslået at nedsætte den nominelle størrelse af selskabets aktier fra DKK 100 til DKK 50 samt nedsætte selskabskapitalen tilsvarende.

Kort om Prime Office A/S

Børsnoteret i juli 2008 med en aktiekapital på ca. DKK 106 mio. Selskabet ejer for ca. DKK 327 mio. kontorejendomme i Nordtyskland, der i alle år har haft en udlejning på over 95 % og været udlejet til solide lejere.

Kort om K/S Danske Immobilien

Selskabet er stiftet i 2003 med en oprindelig kapital på ca. DKK 140 mio. Blandt stifterne er en kreds af Danmarks største erhvervsvirksomheder. Selskabet ejer 77 boligejendomme i Nordtyskland fordelt på 3.231 lejligheder. Selskabets indtjening har været stabil og stigende siden stiftelsen, og selskabets ejendomme er bogført til DKK 960 mio., mens den bogførte egenkapital udgør pr. 31. december 2014 ca. DKK 327 mio.

 

Henvendelser til Prime Office A/S

Mogens Vinther Møller, adm. direktør, telefon + 45 4074 2429

Flemming Bent Lindeløv, bestyrelsesformand, telefon + 45 4090 3327


Attachments

Betinget købsaftale 02.02.2015.pdf