Fondsbørsmeddelelse nr. 1, tirsdag den 3. februar 2015 GlobalConnect A/S køber Østkrafts fibernetværk I fortsættelse af Fondsbørsmeddelelse nr. 12, 2014 meddeles det hermed, at GlobalConnect A/S i dag har underskrevet aftale om køb af det bornholmske elselskab Østkrafts fibernetværk for 148 mio. kr. Købet har driftsmæssig virkning fra 31. december 2014. Købet danner basis for et nært samarbejde med Østkraft om udvikling af den digitale infrastruktur på Bornholm, og parterne ønsker hermed at bidrage til en generel styrkelse af den teknologiske base og det innovative miljø på øen. Udbygningen styrkes af tilskud fra Erhvervsstyrelsen, netop til udbygning af bredbånd på Bornholm. Niels Zibrandtsen anser fortsat udvidelsen af fibernettet i de danske randområder som et essentielt skridt for Danmarks teknologiske og innovative udvikling. Derfor har GlobalConnect A/S tidligere i år, som den eneste virksomhed, budt på opgaven om at udvikle den digitale infrastruktur på Bornholm. Om GlobalConnect GlobalConnect er Danmarks førende alternative udbyder af fibernet, datacentre og cloud-løsninger. Virksomheden dækker Danmark, Nordtyskland og dele af Sverige og ejer et 13.000 km langt netværk af rør med optisk fibre og 13.000 m2 datacentre. GlobalConnect er grundlagt i 1998 af Niels Zibrandtsen og beskæftiger 200 medarbejdere på fire lokationer, hvoraf én i Tyskland. Virksomheden havde i 2013 en omsætning på 502 mio. kr. For yderligere oplysninger: Bestyrelsesformand og grundlægger Niels Zibrandtsen, GlobalConnect A/S, tlf. 53 53 88 88, E-mail: niels.zibrandtsen@globalconnect.dk [HUG#1891472]