Danske Bank udsteder hybrid kernekapital i Euro-markedet


 

                                                   
 
Selskabsmeddelelse
 
 
Meddelelse nr. 3/2015    
 
 
   
 
 
Group Communications
Holmens Kanal 2–12
DK-1092 København K
Tel. 45 14 56 95
 
11. februar 2015

 

 

Danske Bank udsteder hybrid kernekapital i Euro-markedet

 

Vi henviser til selskabsmeddelelse nr. 2 af 9. februar 2015. Efter drøftelser med institutionelle investorer om den planlagte obligationsudstedelse i form af hybrid kernekapital (additional tier 1 capital under CRR) har banken besluttet at udstede obligationer for EUR 750 mio. (DKK 5,6 mia.) med uendelig løbetid og med mulighed for, at banken kan førtidsindfri lånet tidligst den 6. april 2022.

 

Obligationerne udstedes den 18. februar 2015 og vil indtil den 6. april 2022 være forrentet med 5,875 % p.a. med halvårlig rentebetaling den 6. april og den 6. oktober, første gang den 6. oktober 2015. Såfremt lånet ikke indfries den 6. april 2022, vil rentesatsen blive fastsat for en ny periode på 7 år baseret på den til den tid gældende 7-årige EUR swaprente med tillæg af 5,471% p.a.

 

Obligationsudstedelsen vil blive optaget til notering på Irish Stock Exchange.

 

Obligationslånet er et led i bankens løbende tilpasning af kapitalstrukturen til europæiske kapitalkrav for banker.

 

Danske Bank A/S

 

 

 

 

Kontaktperson: Økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen, tel. 45 14 06 66


Attachments

Selskabsmeddelelse nr. 3 2015.pdf