GN Store Nord Årsrapport 2014


København, 2015-02-18 07:30 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

  • GN Store Nord leverede på alle parametre i det første år af Strategi 2014 – 2016: INNOVATION & VÆKST
  • GN ReSound lancerer nu ReSound LiNX2 – den fjerde generation af høreapparater med 2,4 GHz teknologi
  • GN bekræfter og opgraderer de finansielle målsætninger for 2016

I 2014 revolutionerede GN ReSound høreapparatindustrien med lanceringen af verdens første Made for iPhone høreapparater, ReSound LiNX™ og Beltone First™. Produkterne drev væsentlige finansielle resultater og gjorde GN ReSound til den hurtigst voksende høreapparatproducent i 2014. Produkterne var også med til at skabe en mere positiv opfattelse af høreapparater generelt - ikke mindst via betydelig mediedækning.

GN ReSound annoncerer i dag den næste generation af høreapparater; den fjerde generation af 2,4 GHz teknologi, ReSound LiNX2 og Beltone Legend. Med afsæt i GN’s ekstraordinært effektive produktudvikling vil høreapparaterne blive lanceret i en fuld familie af formfaktorer fra marts 2015 i alle primære markeder. Den fjerde generation af 2,4 GHz teknologi kombinerer alle de bedste muligheder for at connecte med nye features, så brugeren får mulighed for at tilpasse og styre høreapparaterne i endnu større grad. Surround Sound by ReSound™ er styrket med en ny innovativ feature, Spatial Sense™, som gør det muligt at lokalisere, hvor de forskellige lyde kommer fra. Spatial Sense anvender øre-til-øre forbindelse baseret på 2,4 GHz teknologi til effektivt at beholde det naturlige lydniveau og timing af signalerne, hvilket gør det muligt for hjernen at lokalisere dem.

GN Netcom leverede sine bedste finansielle resultater nogensinde drevet af 39% organisk vækst i Unified Communications (UC) headsets i 2014. Med den betydelige vækst har GN Netcom også etableret sig som verdens nummer ét i det hurtigt voksende marked for UC-headsets. De foreløbige resultater fra lanceringen af de to nye hovedprodukter, Jabra Evolve™ til UC og Jabra Sport Pulse™ Wireless i Sports Audio segmentet har været stærke og lovende for udviklingen i 2015.

Bestyrelsen vil foreslå at udbetale dividende på DKK 151 millioner for 2014 svarende til DKK 0,90 per aktie. Baseret på den solide finansielle udvikling, og de attraktive kapitalmarkeder, har GN nu til hensigt at tage den netto rentebærende gæld til mellem 1,5 and 2,0 gange EBITDA ved udgangen af 2016.


Finansielle højdepunkter fjerde kvartal 2014

  • GN leverede en stærk afslutning på året og skabte 13% organisk vækst og EBITA på DKK 477 millioner i fjerde kvartal 2014
  • GN ReSound leverede 8% organisk vækst og EBITA på DKK 291 millioner i fjerde kvartal 2014. Resultaterne for 2014 blev dermed højere end forventningerne med organisk vækst på 8% og EBITA på DKK 897 millioner
  • GN Netcom opnåede det stærkeste kvartal nogensinde med 20% organisk vækst og EBITA på DKK 201 millioner. Organisk vækst for året blev 11%, og EBITA udgjorde DKK 521 millioner

Forventninger 2015

GN’s finansielle forventninger for 2015 afspejler den fortsat stærke udvikling i virksomheden. Udviklingen i valutakurser vil have en betydelig positiv påvirkning på omsætningen. EBITA vil ikke blive påvirket i 2015, hvilket betyder, at EBITA-marginen i forretningerne bliver udvandet på grund af hedging-strategien.

Organisk vækst

  • GN ReSound: Mere end 6%
  • GN Netcom: Mere end 10%
  • GN Store Nord: Mere end 8%

EBITA

  • GN ReSound: Mere end DKK 975 millioner
  • GN Netcom: Mere end DKK 565 millioner
  • GN Store Nord: Mere end DKK 1,480 millioner


Opdaterede 2016 målsætninger

I dag bekræfter GN målet for omsætningen annonceret i november 2013 i strategiplanen for 2014 – 2016: organisk vækst på mere end 3 procentpoint i gennemsnit over markedsvæksten i GN ReSound og mere end 10% organisk omsætningsvækst per år i gennemsnit i GN Netcom. GN øger samtidig målsætningerne for EBITA-marginen for 2016:

  • GN ReSound forventer nu en underliggende forbedring af EBITA-marginen på mere end 1 procentpoint sammenlignet med 2014, svarende til en EBITA-margin på mere end 21,5% i 2016 (målt i valutakurser per 1. februar 2015)
  • GN Netcom forventer en underliggende forbedring af EBITA-marginen på omkring 1 procentpoint i forhold til 2014, hvilket svarer til “omkring 19%” målt i valutakurser per 1. februar 2014 – en stigning fra den tidligere målsætning på “18 – 19%”. I opdaterede valutakurser (1. februar 2015) svarer den opgraderede EBITA-margin for 2016 til 16,5 – 17,0%

Attachments

GNSN_Aarsrapport_Resume_2014.pdf GNSN_Annual_Report_2014.pdf