Prospekter og centrale/væsentlige investorinformationer – BankInvest-foreningerne


Opdaterede prospekter og centrale/væsentlige investorinformationer for afdelingerne i BankInvest-foreningerne offentliggøres dags dato. Dokumenterne kan downloades fra www.bankinvest.dk eller rekvireres ved henvendelse til BI Management A/S, Sundkrogsgade 7, 2100 København Ø, tlf. 77 30 90 00.

De centrale/væsentlige investorinformationer er opdateret i henhold til Kommissionens forordning nr. 583/2010 af 1. juli 2010 og bekendtgørelse 941 af 28. juni 2013 om form og indhold af dokumenter indeholdende investorinformation for alternative investeringsfonde.

Dokumenterne er ligeledes opdateret med tilrettede emissions- og indløsningssatser samt ÅOP.

Vi gør opmærksom på, at de ekstraordinære forhøjelser af indløsningsomkostningerne for afdelingerne Højrentelande (2 %) og Højrentelande Akkumulerende (2 %) i Investeringsforeningen BankInvest – jf. meddelelse af 17. december 2014 – fortsat er gældende, samt at der vil blive offentliggjort en meddelelse, når markedsforholdene igen er normaliseret.


Med venlig hilsen
BI Management A/S

Christina Larsen
Direktør