Årsrapport 2014


Nordfyns Bank kom styrket ud af 2014, der blev et år præget af bedre toplinje, ekspansion og lavere nedskrivninger. Basisindtjeningen blev på 45,0 mio. kr., hvilket er i overensstemmelse med de udmeldte forventninger.

Resultatet efter skat udgør 27,5 mio. kr. og forrenter egenkapitalen med 10% efter skat. Bestyrelsen foreslår 15% i udbytte til aktionærerne.

INDTJENING
• Basisindtjening på 45,0 millioner kroner
• Netto rente- og gebyrindtægterne stiger til 148,6 mio. kr.
• Omkostningerne øget med 12%
• Kursreguleringer på bankens værdipapirer m.v. er positive med 9,9 mio. kr.
• Nedskrivninger på udlån reduceret med 24% til 21,0 millioner kroner
• Resultat på 34,0 mio. kr. før skat og 27,5 mio. kr. efter skat 

FORRETNINGSOMFANG
• Udlån falder 1% til 1.444 mio. kr.
• Indlån stiger med 4% til 2.041 mio. kr.

Bankens ledelse betegner resultatet, som tilfredsstillende, og der er stor tilfredshed med en fortsat positiv udvikling i koncernens indtjeningskraft.
 
Banken har i slutningen af 2014 haft ordinær inspektion af Finanstilsynet. Inspektionen udmøntede sig ikke i yderligere nedskrivninger.

 
Nordfyns Bank har en kapitalprocent på 15,5. Det individuelle solvensbehov er opgjort til 9,0%.
 


Attachments

årsrapport2014_comp.pdf Meddelelse_nr01_2015.pdf