Vestas giver mandat til banker til at arrangere investormøder i Europa


Aarhus, Danmark, 2015-02-20 09:32 CET (GLOBE NEWSWIRE) --

 

Må ikke offentliggøres, sendes eller distribueres helt eller delvist i eller til nogen person i eller bosiddende i USA, dets territorier eller besiddelser, nogen delstat i USA eller the District of Columbia (samlet ”USA”) eller nogen anden jurisdiktion, hvor offentliggørelse, fremsendelse eller distribution af denne meddelelse vil være ulovligt.

Vestas Wind Systems A/S (“Vestas”) har givet mandat til Citigroup Global Markets Limited, HSBC Bank plc, Nordea Bank Danmark A/S og Société Générale Corporate & Investment Banking til at arrangere en række møder i Europa for investorer i fastforrentede værdipapirer. Møderne vil finde sted fra onsdag den 25. februar. Betinget af den feedback, Vestas vil modtage på investormøderne, samt betinget af markedsforholdene, kan der efterfølgende komme en Euro-baseret transaktion i kapitalmarkedet. 

Vestas foretager løbende vurderinger af mulighederne i kapitalmarkedet, og mandatet til bankerne og overvejelsen om investormøder udgør en del af disse vurderinger.

Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark

Hans Martin Smith, Senior Vice President, Investor Relations
Tlf.: 9730 8209

Henrik Guldbæk Welch, Senior Vice President, Group Treasury
Tlf.: 9730 8205


Denne meddelelse udgør ikke og er ikke en del af et udbud eller et tilbud om at sælge eller udstede, eller markedsføring af et tilbud om at købe eller tegne, værdipapirer i USA eller nogen anden jurisdiktion, og den (eller nogen del af denne meddelelse) skal ikke, og det forhold, at den måtte blive udleveret, eller der måtte blive handlet i tillid til den, skal ikke udgøre en anbefaling om at indgå nogen aftale eller forpligtelse. Modtagere af denne meddelelse, som har til hensigt at købe noget værdipapir, skal være opmærksomme på, at ethvert sådant køb alene kan ske på baggrund af den information, der måtte være indeholdt i et endeligt prospekt offentliggjort på Luxembourg Stock Exchanges hjemmeside. Transaktionen beskrevet ovenfor samt distribution af denne meddelelse samt enhver anden information vedrørende transaktionen kan i visse jurisdiktioner være underlagt restriktioner og enhver person, der måtte komme i besiddelse af dokumenter eller anden information henvist til i denne meddelelse, bør gøre sig bekendt med samt overholde enhver sådan restriktion. Enhver manglende overholdelse af sådanne restriktioner kan udgøre en overtrædelse af lovgivningen i den pågældende jurisdiktion. 

Denne meddelelse udgør ikke et tilbud om at sælge værdipapirer i USA, Australien, Canada, Japan eller nogen anden jurisdiktion, hvor et sådant tilbud vil være ulovligt. Vestas Wind Systems A/S (“Udsteder") har ikke og har ikke til hensigt at registrere værdipapirer i nogen af disse jurisdiktioner eller gennemføre et offentligt udbud af værdipapirer i nogen af disse jurisdiktioner. Særligt bemærkes, at ingen værdipapirer udstedt af Udsteder er eller vil blive registreret i henhold til U.S. Securities Act af 1933 med senere ændringer ("Securities Act"), og værdipapirer udstedt af Udsteder må ikke udbydes, sælges eller leveres i USA eller til, eller til fordel for eller på vegne af, nogen US Person (som defineret i Regulation S under Securities Act), medmindre det sker i henhold til en undtagelse til, eller ved en transaktion, der ikke er omfattet af, registreringskravene i henhold til Securities Act, samt i overensstemmelse med relevant delstatslovgivning, der måtte finde anvendelse.

Denne meddelelse henvender sig alene til personer i Storbritannien, der har professionel erfaring med forhold vedrørende investering og som er omfattet af definitionen af "investment professionals" i Article 19(5) i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 samt sådanne andre personer, som meddelelsen i øvrigt lovligt kan distribueres til.


Attachments

150220_CA_DK_10.pdf