GlobalConnect A/S: Thomas Norling Kielgast bliver ny CFO hos GlobalConnect


Thomas Norling Kielgast bliver ny CFO hos GlobalConnect

Thomas Norling Kielgast tiltræder pr. 1. marts 2015 stillingen som ny CFO hos
Global Connect. Thomas har mange års erfaring inden for økonomistyring og
regnskab fra tele-branchen bl.a. fra TDC, hvor han har været ansat i ti år.
Thomas bliver bl.a. ansvarlig for at styrke og udvikle styringsredskaber og
økonomifunktionerne hos GlobalConnect.

- GlobalConnect er en spændende virksomhed i kraftig vækst og en udfordrer i
markedet. Jeg ser det som en spændende opgave at arbejde i en virksomhed af
denne type, og da jeg samtidig gerne vil arbejde inden for it & tele-branchen,
er GlobalConnect et oplagt valg. Jeg glæder mig meget til det nye job, og ser
frem til at blive en del af den udvikling, som GlobalConnect i de kommende år
vil gennemgå fra at være leverandør af fiberoptik til også at være en it-
virksomhed, der tilbyder en lang række services til sine kunder. En rejse som
jeg gerne vil være en del af.

Thomas er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet.

Allan V. Reimann fortsætter som Strategic Financial Director i ZS Holding A/S
med ansvar for koncernens financiering. ZS Holding A/S har en ejerandel af
GlobalConnect A/S på mere end 70%.


Om GlobalConnect
GlobalConnect er Danmarks førende alternative udbyder af fibernet, datacentre og
cloud-løsninger. Virksomheden dækker Danmark, Nordtyskland og dele af Sverige
med et 13.000 km langt netværk af optisk fiber og 13.000 m(2) datacentre.
GlobalConnect er grundlagt i 1998 af Niels Zibrandtsen og beskæftiger 200
medarbejdere på fire lokationer hvoraf én i Tyskland. Virksomheden havde i 2013
en omsætning på 502 mio. kr.
For yderligere oplysninger:
Christian Holm Christensen, CEO, GlobalConnect A/S, tlf. 25 50 72 06, e-mail:
christianh@globalconnect.dk
Birgitte Hagsholm Andersen, Group Manager Marketing, GlobalConnect A/S, tlf.
77 30 30 94, e-mail: birgitte.andersen@globalconnect.dk

[HUG#1898201]

Attachments

Ny CFO hos GlobalConnect A/S.pdf