Vestas har med succes placeret en EUR 500 mio. Eurobond


Må ikke offentliggøres, sendes eller distribueres helt eller delvist i eller til
nogen person i eller bosiddende i USA, dets territorier eller besiddelser, nogen
delstat  i USA eller the  District of Columbia (samlet  "USA") eller nogen anden
jurisdiktion,  hvor offentliggørelse,  fremsendelse eller  distribution af denne
meddelelse vil være ulovligt.


Aarhus, 4. marts 2015
Selskabsmeddelelse nr. 11/2015

Med  henvisning  til  selskabsmeddelelse  nr.  10/2015 af  20. februar 2015, kan
Vestas  Wind Systems A/S ("Vestas") hermed offentliggøre en succesfuld placering
af en ny grøn virksomhedsobligation ("Obligationerne").

Obligationerne  har en samlet hovedstol på EUR 500 mio. og en løbetid på syv år.
Transaktionen blev godt modtaget af de europæiske investorer.

"Denne  grønne obligation gør det muligt for Vestas at diversificere og optimere
dets   finansieringsstruktur  hen  mod  langsigtet  finansiering  på  attraktive
betingelser,"  udtaler Marika  Fredriksson, Executive  Vice President  & CFO hos
Vestas.  "Obligationen er den første grønne  obligation udstedt af en virksomhed
udelukkende  dedikeret  til  vindenergi,  og  den  understreger  Vestas'  stærke
position som en førende spiller i markedet for vedvarende energi."

Obligationerne  vil blive udstedt den 11. marts  2015 med en kuponrente på 2,75
pct. De vil blive tilbagebetalt den 11. marts 2022.

Obligationerne  vil blive  noteret på  den officielle  liste på Luxembourg Stock
Exchange  og optaget til handel på Luxembourg Stock Exchange's regulerede marked
med  første noteringsdag den 11. marts  2015. Obligationerne vil have ISIN-koden
XS1197336263.

Obligationerne    udstedes    med    det   formål   at   diversificere   Vestas'
finansieringsgrundlag   og   forlænge   den   gennemsnitlige  løbetidsprofil  på
virksomhedens  gæld. Nettoprovenuet fra  udstedelsen vil blive  brugt af Vestas-
koncernen til generelle finansierings- og forretningsmæssige formål.

Obligationerne blev placeret af Citigroup Global Markets Limited, HSBC Bank plc,
Nordea  Bank Danmark A/S og Société  Générale Corporate & Investment Banking som
joint lead managers og bookrunners, samt DNB Markets og UniCredit Bank som joint
lead managers (no books).

For  yderligere beskrivelse af  obligationerne henvises til  Prospektet, som vil
kunne findes på Luxembourg Stock Exchange's hjemmeside.


Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark

Hans Martin Smith, Senior Vice President, Investor Relations
Tlf.: 9730 8209

Henrik Guldbæk Welch, Senior Vice President, Group Treasury
Tlf.: 9730 8205


Denne  meddelelse udgør ikke og er ikke en del af et udbud eller et tilbud om at
sælge  eller udstede, eller markedsføring  af et tilbud om  at købe eller tegne,
værdipapirer  i USA eller nogen  anden jurisdiktion, og den  (eller nogen del af
denne meddelelse) skal ikke, og det forhold, at den måtte blive udleveret, eller
der  måtte blive handlet i tillid til den,  skal ikke udgøre en anbefaling om at
indgå  nogen aftale eller  forpligtelse. Modtagere af  denne meddelelse, som har
til  hensigt  at  købe  noget  værdipapir,  skal være opmærksomme på, at ethvert
sådant  køb  alene  kan  ske  på  baggrund  af  den  information, der måtte være
indeholdt  i et endeligt  prospekt offentliggjort på  Luxembourg Stock Exchanges
hjemmeside.   Transaktionen   beskrevet   ovenfor  samt  distribution  af  denne
meddelelse  samt enhver anden  information vedrørende transaktionen  kan i visse
jurisdiktioner  være underlagt restriktioner og enhver person, der måtte komme i
besiddelse af dokumenter eller anden information henvist til i denne meddelelse,
bør  gøre  sig  bekendt  med  samt  overholde  enhver  sådan restriktion. Enhver
manglende  overholdelse af sådanne  restriktioner kan udgøre  en overtrædelse af
lovgivningen i den pågældende jurisdiktion.

Denne  meddelelse  udgør  ikke  et  tilbud  om  at  sælge  værdipapirer  i  USA,
Australien,  Canada, Japan eller nogen anden jurisdiktion, hvor et sådant tilbud
vil være ulovligt. Vestas Wind Systems A/S ("Udsteder") har ikke og har ikke til
hensigt  at  registrere  værdipapirer  i  nogen  af  disse  jurisdiktioner eller
gennemføre  et offentligt udbud af værdipapirer i nogen af disse jurisdiktioner.
Særligt  bemærkes, at ingen værdipapirer udstedt  af Udsteder er eller vil blive
registreret  i  henhold  til  U.S.  Securities  Act af 1933 med senere ændringer
("Securities  Act"), og værdipapirer udstedt af Udsteder må ikke udbydes, sælges
eller  leveres i USA eller til, eller til fordel for eller på vegne af, nogen US
Person (som defineret i Regulation S under Securities Act), medmindre det sker i
henhold  til en undtagelse til,  eller ved en transaktion,  der ikke er omfattet
af,  registreringskravene i henhold til  Securities Act, samt i overensstemmelse
med relevant delstatslovgivning, der måtte finde anvendelse.

Denne  meddelelse henvender  sig alene  til personer  i Storbritannien,  der har
professionel  erfaring med forhold vedrørende investering  og som er omfattet af
definitionen  af "investment professionals" i Article 19(5) i Financial Services
and  Markets  Act  2000 (Financial  Promotion)  Order  2005 samt  sådanne  andre
personer, som meddelelsen i øvrigt lovligt kan distribueres til.


[HUG#1899492]

Attachments

Vestas selskabsmeddelelse nr. 11 2015.pdf