NNIT A/S: Selskabsmeddelelse nr. 4/2015 Søborg, den 6. marts 2015


Forløb af ekstraordinær generalforsamling afholdt den 6. marts 2015

Fredag den 6. marts. 2015 kl. 6.00 dansk tid blev der afholdt ekstraordinær
generalforsamling i NNIT A/S ("NNIT") hos Gorrissen Federspiel, H.C. Andersens
Boulevard 12, 1553 København V.

Som beskrevet i prospektet, der blev offentliggjort af NNIT den 23. februar
2015 og suppleret med tillæg af 2. marts 2015, er der afholdt en ekstraordinær
generalforsamling, hvor Wilbert A.M. Kieboom, Eivind Kolding og John Beck blev
valgt som nye medlemmer af bestyrelsen, og Wilbert A.M. Kieboom blev valgt til
næstformand. Lars Fruergaard Jørgensen trak sig som bestyrelsesmedlem i
forbindelse med generalforsamlingen som også beskrevet i prospektet af 23.
februar 2015 med tillæg.

I umiddelbar forlængelse af den ekstraordinære generalforsamling indtrådte
Anders Vidstrup og Alex Steninge Jacobsen, som blev valgt som
medarbejderrepræsentanter i januar 2015, ligeledes i bestyrelsen.

Herefter består NNIT's bestyrelse af de generalforsamlingsvalgte medlemmer
Jesper Brandgaard (formand), Wilbert A.M. Kieboom (næstformand), Anne Broeng,
Eivind Kolding, John Beck og René Stockner og medarbejderrepræsentanterne Alex
Steninge Jacobsen og Anders Vidstrup.

Wilbert A.M. Kieboom, Anne Broeng, John Beck og René Stockner anses som
uafhængige medlemmer af bestyrelsen. Jesper Brandgaard og Eivind Kolding anses
ikke som uafhængige medlemmer af bestyrelsen.

Desuden har bestyrelsen besluttet, at NNIT's revisionsudvalg skal omfatte Anne
Broeng (som formand for revisionsudvalget), John Beck og Alex Steninge Jacobsen.

For yderligere oplysninger om medlemmerne af NNIT's bestyrelse henvises til
prospektet af 23. februar 2015 og tillægget af 2. marts 2015.

Om NNIT

NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning.
NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder,
primært inden for life sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til
kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finance i Danmark. NNIT
A/S havde pr. 31. december 2014 godt 2.400 medarbejdere.

For yderligere oplysninger henvises til www.nnit.com.

Henvendelser

Pressekontakt:
Robert Neimanas, Head of Communications: 3079 7480, rbnm@nnit.com

Investorkontakt:
Jesper Wagener, Head of Investor Relations: 3075 5392, jvwa@nnit.com

[HUG#1899633]

Attachments

Ekstraordinær generalforsamling.pdf