Bavarian Nordic A/S udsteder nye aktier i forbindelse med udnyttelse af tegningsoptioner


KVISTGÅRD, Danmark - 24. marts 2015 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at selskabet har forhøjet sin aktiekapital med nominelt kr. 607.460 som følge af medarbejderes udnyttelse af tegningsoptioner.

Kapitalforhøjelsen sker uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer eller andre. Aktierne tegnes kontant til følgende tegningskurser pr. aktie á nominelt kr. 10: 21.543 stk. aktier til kr. 192,00 og 39.203 stk. aktier til kr. 194,00. Det samlede provenu til Bavarian Nordic A/S udgør kr. 11,7 mio..

Hver aktie på nominelt kr. 10 giver ret til én stemme på generalforsamlinger i selskabet. De nye aktier giver ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet fra tegningstidspunktet. De nye aktier forventes optaget til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen fra den 25. marts 2015. Efter registrering af kapitalforhøjelsen i Erhvervsstyrelsen udgør Bavarian Nordic A/S' aktiekapital nominelt kr. 277.319.930.

Selskabets nye vedtægter offentliggøres særskilt og vil kunne findes på selskabets hjemmeside.

Indholdet af denne meddelelse har ingen indflydelse på selskabets regnskabsmæssige forventninger for 2015.


Kontakt
Rolf Sass Sørensen
Vice President Investor Relations
Tlf. +45 61 77 47 43

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et biofarmaceutisk selskab fokuseret på udvikling og produktion af cancerimmunterapier og vacciner mod infektionssygdomme. Gennem et mangeårigt samarbejde med den amerikanske regering har Bavarian Nordic udviklet en portefølje af biologiske modforanstaltninger, herunder den ikke-replikerende koppevaccine, IMVAMUNE®, der lagerføres til anvendelse i nødsituationer af den amerikanske samt andre regeringer. Vaccinen er godkendt i EU (under handelsnavn IMVANEX®) samt i Canada. Bavarian Nordic og dennes partner, Janssen, er gået forrest i udviklingen af en ebolavaccine, som er blevet fremskyndet af myndighederne som følge af den nuværende situation i Vestafrika. Bavarian Nordic har desuden, i samarbejde med National Cancer Institute, udviklet en portefølje af aktive cancerimmunterapier baseret på selskabets alsidige poxvirusbaserede teknologier, herunder PROSTVAC®, der er i fase 3 klinisk udvikling til behandling af fremskreden prostatacancer. Selskabet har indgået aftale med Bristol-Myers Squibb om potentiel kommercialisering af PROSTVAC. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com eller følg os på Twitter @bavariannordic.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"), som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.


Attachments

201507dk