Zealand meddeler tildeling af warrants under eksisterende warrant program


København, 2015-03-25 11:09 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- 25. marts 2015 - Zealand Pharma A/S (Nasdaq Copenhagen: ZEAL) (”Zealand”) meddeler, at selskabet har tildelt warrants til Torsten Hoffman, tidligere Executive Vice President og forsknings- og udviklingsdirektør. Torsten Hoffmann trådte tilbage som Executive Vice President og forsknings- og udviklingsdirektør torsdag den 19. marts 2015. Tildelingen af warrants sker under eksisterende warrant program der er dækket under bemyndigelsen omfattet i vedtægternes § 8.1, der blev godkendt på generalforsamlingen den 2. november 2010.

Der er tildelt i alt 100.000 warrants, der giver ret til tegning af op til 100.000 aktier á 1 kr. nominel værdi. Udnyttelseskursen er fastsat til 127,05 kr., beregnet ud fra slutkursen på selskabets aktier på Nasdaq Copenhagen tirsdag den 24. marts plus 10 %.

Udnyttelsen af warrants kan ske helt eller delvist i perioden 25. marts 2018 til og med 25. marts 2020. Udnyttelse skal ske inden for en periode på 4 uger efter offentliggørelse af enten et helårsregnskab eller et delårsregnskab for Zealand for henholdsvis 1. kvartal, 1. halvår eller de første 9 måneder.

De tildelte warrants har en samlet markedsværdi på 3.777.773 kr. beregnet på basis af Black-Scholes-modellen inklusiv en 6-måneders historisk volatilitet på 41,9 %, en 5-års risikofri rente på -0,21 % og en aktiekurs på 115,50 kr.

 

●●●●●

For yderligere information, kontakt venligst:

Britt Meelby Jensen, adm. direktør

Tlf: +45 51 67 61 28, e-mail: bmj@zealandpharma.com

 

Hanne Leth Hillman, direktør for Investor Relations og kommunikation

Tlf.: 50 60 36 89, e-mail: hlh@zealandpharma.com

 

 

Om vilkårene for warrant-incitamentsprogrammet

I overensstemmelse med §§ 4 og 5 i den danske Aktieoptionslovens relateret til ansættelsesforhold indebærer vilkår og betingelser under eksisterende warrant program følgende:

Såfremt en medarbejder fratræder sin stilling på grund af egen opsigelse, bortfalder retten til at udnytte tildelte warrants. For warrants, hvor udnyttelsesperioden er indtrådt inden fratrædelsen, kan udnyttelse dog finde sted indtil fratrædelsestidspunktet. Retten til nye warrant-tildelinger bortfalder også efter ansættelsesforholdets ophør.

Såfremt en medarbejder fratræder på grund af opsigelse fra selskabets side, og dette ikke skyldes medarbejderens misligholdelse, bevarer medarbejderen retten til samtlige tildelte warrants, uanset om udnyttelsesperioden er indtrådt inden fratrædelse. Det samme gælder i de tilfælde, der er angivet i Aktieoptionslovens § 4, stk. 2, (fratrædelse på grund af alder/pensionering) og § 4, stk. 3, (fratrædelse på grund af selskabets grove misligholdelse).

Såfremt en medarbejder fratræder sin stilling på grund af selskabets opsigelse, og opsigelsen skyldes misligholdelse fra medarbejderens side, eller såfremt medarbejderen bliver berettiget bortvist, bortfalder retten til alle tildelte warrants på fratrædelsestidspunktet. Warrants, hvor udnyttelsesperioden er indtrådt inden fratrædelse, kan udnyttes indtil fratrædelsestidspunktet.

 

 

 

Om Zealand Pharma

Zealand Pharma A/S ("Zealand") (Nasdaq Copenhagen: ZEAL) er et biotekselskab med hovedsæde i København, Danmark. Zealand har ekspertise inden for identificering, design og udvikling af nye peptid-lægemidler og besidder herudover også kompetencer inden for design og udførelse af kliniske studier. Det terapeutiske fokus er på kardio-metaboliske sygdomme og akutte indikationer, og selskabet har en pipeline med egne, nye lægemiddelprodukter under udvikling sideløbende med en partner-baseret produkt- og udviklingsportefølje.

Det første lægemiddel, der er opfundet af Zealand er lixisenatid (Lyxumia®), der markedsføres globalt (ex USA) af Sanofi til behandling af type 2-diabetes. Lixisenatid er også i fase III-udvikling som en kombinationspen med Lantus® (LixiLan) under aftalen med Sanofi. Registreringsansøgninger er planlagt for lixisenatid i USA til 3. kvartal 2015 og for LixiLan i USA og EU i 4. kvartal 2015.

Zealands pipeline af fuldejede produkter omfatter danegaptid (forebyggelse af iskæmisk reperfusionsskade) i fase II og ZP4207 (en ny stabil glukagon produkt til behandling af alvorlige tilfælde af blodsukkermangel) i fase I samt flere andre terapeutiske peptider i klinisk og præklinisk udvikling. Partnerskaber er et vigtigt strategisk element til at optimere virksomhedens ekspertise, mindske udviklingsrisikoen ved store kliniske studier samt sikre finansiering og optimal markedsføring af virksomhedens lægemidler. Zealand har globale partnerskaber og licensaftaler med Sanofi, Helsinn Healthcare, Boehringer Ingelheim og Lilly.

For yderligere information: www.zealandpharma.com               Følg os på Twitter @ZealandPharma


Attachments

11-15_0325 -  Tildeling af warrants - DA_Final.pdf