Resume
Bestyrelsen og direktionen i FirstFarms A/S har d.d. behandlet og godkendt årsrapporten for 2014.
2014: EBIT-resultat som forventet i FirstFarms
- FirstFarms realiserede i 2014 en omsætning på 125,0 mio. kr., et EBIT-resultat på 19,2 mio. kr., og et resultat før skat på 11,5 mio. kr.
- Resultatet er væsentligt forbedret i forhold til 2013, og EBIT-resultatet svarer til den udmeldte forventning.
- Høstudbytterne i Rumænien var bedre end forventet, og det samme var forårsafgrøderne i Slovakiet. Majshøsten i Slovakiet svarede stort set til forventningen.
- Salgspriserne på korn og oliefrø var i 2014 lavere end forventet ved årets begyndelse. FirstFarms havde indgået kontrakter for salg af en del af høsten i løbet af foråret, og det dæmpede effekten af prisfaldet.
- Mælkeprisen i 2014 var væsentlig lavere end forventet ved årets begyndelse, og den har været faldende gennem 2014. Mælkeproduktion pr. ko var højere end oprindeligt forventet. Resultatet i mælkeproduktionen var samlet set lavere end forventet men væsentligt bedre end i 2013.
- FirstFarms realiserede i 2014 en positiv pengestrøm fra primær drift på 4,4 mio. kr.
2015: Forventninger
FirstFarms forventer i 2015 et EBIT-resultat på 6-11 mio. kr.
FirstFarms' årsrapport kan ses i sin fulde længde i vedhæftede fil/link (66 sider).
Billund, d. 26. marts 2015
FirstFarms A/S
For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller kontakt adm. direktør Anders H. Nørgaard på telefon +45 75 86 87 87.