Prime Office A/S indkalder til ordinær generalforsamling med afholdelse den 21. april 2015


Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling, jf. vedtægternes pkt. 7 og 8, til afholdelse tirsdag den 21. april 2015 kl. 14.00 hos Prime Office A/S, Sankt Knuds Torv 3, 3. sal, DK-8000 Aarhus C.

Dagsorden:

1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

2. Fremlæggelse af årsrapport for 2014 med revisionspåtegning til godkendelse, herunder beslutning om decharge for direktion og bestyrelse samt godkendelse af vederlag til bestyrelsen.

3. Vedtagelse af fordeling af overskud eller underskud efter forslag fra bestyrelsen.

4. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

a. Bestyrelsen stiller forslag om genvalg af Flemming Lindeløv.

b. Bestyrelsen stiller forslag om genvalg af Jens Erik Jepsen Christensen.

c. Bestyrelsen stiller forslag om genvalg af Torben Hjort Friderichsen.

5. Valg af revisor.

a. Bestyrelsen foreslår genvalg af Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

6. Forslag fra bestyrelsen eller eventuelle forslag fra aktionærerne.

Forslag om ændring af selskabets vedtægter som følge af FAIF-loven.

Den 23. marts 2015 modtog Prime Office A/S tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde. Bestyrelsen foreslår i den forbindelse, at der indsættes et nyt afsnit 15 i selskabets vedtægter med henblik på at opfylde kravene i §§ 29 og 62 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-loven).                                          

Vedtægternes afsnit 15 vil efter vedtagelse få følgende ordlyd:

15 Værdiansættelse af aktiver og beregning af indre værdi m.v.

15.1 Værdien af selskabets og dets datterselskabers ejendomme fastsættes efter almindeligt anerkendte værdiansættelsesprincipper, der fremgår af selskabets årsrapport.

15.2 Den indre værdi pr. aktie beregnes som selskabets egenkapital ekskl. eventuelle minoriteter divideret med antallet af udstedte aktier. Den indre værdi pr. aktie offentliggøres i selskabets årsrapporter og delårsrapporter.

15.3 Alle lovpligtige oplysninger om selskabet, herunder oplysninger efter FAIF-lovens § 62, kan findes på selskabets hjemmeside, www.primeoffice.dk.       

7. Eventuelt.

Særlige vedtagelseskrav

Vedtagelse på generalforsamlingen af det fremsatte forslag under dagsordenens pkt. 6 kræver, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer og 2/3 af den på generalforsamlingen repræsenterede aktiekapital afgiver stemme herfor.

Prime Office A/S' aktiekapital på nominelt DKK 106.443.800 er fordelt på aktier a DKK 100. Hvert aktiebeløb på DKK 100 giver én stemme jf. vedtægternes pkt. 10.1. Stemmeret på generalforsamlingen tilkommer aktionærer, der har indløst adgangskort jf. nedenfor.

Oplysninger til brug for deltagelse i og tilmelding til den ordinære generalforsamling

I henhold til selskabets finanskalender for 2015 er selskabets årsrapport for 2014 offentliggjort onsdag den 25. marts 2015, hvor den sammen med alle dokumenter relateret til generalforsamlingen kan downloades fra selskabets hjemmeside, www.primeoffice.dk.

Indkaldelsen, dagsorden og de fuldstændige forslag, oversigt over det samlede antal aktier og stemmerettigheder, formularer vedrørende tilmelding samt afgivelse af fuldmagt og brevstemme, dokumenter der fremlægges på generalforsamlingen, samt den reviderede årsrapport vil være tilgængelig på selskabets hjemmeside, www.primeoffice.dk, fra den 27. marts 2015 og frem til generalforsamlingen den 21. april 2015.

Aktionærer kan frem til datoen for generalforsamlingen stille spørgsmål om forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsrapporten og selskabets stilling i øvrigt, eller om punkter, hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen, ved skriftlig henvendelse til Prime Office A/S.                                                              

Registreringsdato

En aktionærs ret til at deltage i generalforsamlingen og afgive stemme på sine aktier fastsættes i forhold til de aktier, som aktionæren besidder den 14. april 2015 (registreringsdatoen). De aktier, den enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af aktionærens ejerforhold som noteret i ejerbogen samt i henhold til meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indføring i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i denne.

Anmeldelsesfrist for deltagelse

Adgang til generalforsamlingen er betinget af, at aktionæren senest 17. april 2015, kl. 12:00, har løst adgangskort, jf. vedtægternes pkt. 10. Tilsvarende gælder en eventuel rådgiver for aktionæren eller dennes fuldmægtig.

Adgangskort rekvireres via VP Investor Services A/S' hjemmeside, www.vp.dk/gf, eller ved at returnere tilmeldingsformularen, der kan downloades på selskabets hjemmeside, www.primeoffice.dk, enten pr. brev til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S, eller pr. e-mail til vpinvestor@vp.dk.

Fuldmagt

Hvis De er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan De give fuldmagt til at afgive de stemmer, der er knyttet til Deres aktier.

Fuldmagt skal være VP Investor Services A/S i hænde senest 17. april 2015, kl. 12:00 enten via VP Investor Services A/S' hjemmeside, www.vp.dk/gf, eller ved at returnere fuldmagtsformularen, der kan downloades på selskabets hjemmeside, www.primeoffice.dk, enten pr. brev til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S, eller pr. e-mail til vpinvestor@vp.dk.

Brevstemme

De har endvidere mulighed for at afgive brevstemme, inden generalforsamlingen afholdes.

Brevstemme skal være VP Investor Services A/S i hænde senest 20. april 2015, kl. 12:00 enten via VP Investor Services A/S' hjemmeside, www.vp.dk/gf, eller ved at returnere brevstemmeformularen, der kan downloades på selskabets hjemmeside, www.primeoffice.dk, enten pr. brev til VP Investor Services A/S, Weidekampsgade 14, 2300 København S, eller pr. e-mail til vpinve-stor@vp.dk.

  

På bestyrelsens vegne

 

Flemming Lindeløv, bestyrelsesformand

 

Prime Office A/S

Sankt Knuds Torv 3, 3. sal

DK-8000 Aarhus C

 

www.primeoffice.dk

 

 

 


Attachments

Indkaldelse til ordinær generalforsamlling-4.pdf