Meddelelse#165– Ny dato for afholdelse af ordinær generalforsamling 2015 samt korrektion af finanskalender for 2015


Glostrup, 2015-04-13 15:07 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Mermaid A/S ("Selskabet") har ved selskabsmeddelelse nr. 162 af 26. marts 2015 offentliggjort Selskabets indkaldelse til ordinær generalforsamling 2015, der var planlagt til afholdelse den 28. april 2015. Som følge af MultiQ International AB's indgåelse af en optionsaftale med Selskabets fire største aktionærer (nærmere beskrevet i selskabsmeddelelse nr. 163, som blev offentliggjort tidligere i dag) har bestyrelsen besluttet at udsætte datoen for afholdelse af den ordinære generalforsamling til den 22. maj 2015. Som konsekvens heraf anses indkaldelsen af den 26. marts 2015 for annulleret. Ny indkaldelse til ordinær generalforsamling 2015 til afholdelse den 22. maj 2015 vil blive udsendt snarest muligt.

Mermaid A/S har ved selskabsmeddelelse nr. 161 af 17. marts 2015 offentliggjort Selskabets finanskalender for 2015. Som følge af, at datoen for afholdelse af ordinær generalforsamling er udsat, er finanskalenderen 2015 for Mermaid A/S korrigeret som følger:

 

  • 17. marts 2015: Offentliggørelse af Årsregnskab for 2014
  • 22. maj 2015: Ordinær generalforsamling 
  • 18. august 2015: Halvårsmeddelelse for 2015

 

Der henvises i øvrigt til Selskabets hjemmeside www.mermaid.dk, som bl.a. indeholder Selskabets opdaterede finanskalender samt information om Selskabets ordinære generalforsamling.

   

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Adm. Direktør                                                        Certified Adviser

Henrik Johnsen                                                     Gert Mortensen

Mermaid A/S                                                         Schrøder Partners A/S

Tlf. +45 44 52 92 00                                              Tlf. +45 23 60 32 88

E-mail: hj@mermaid.dk                                         E-mail: gm@schroderpartners.dk

 

Mermaid er en af Skandinaviens førende aktører indenfor digital signage, med kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vi har løsninger i mere end 30 lande. Vi tilbyder en bred vifte af produkter og ydelser til retail, transport, corporate sektoren og den offentlige sektor. Vores kunder inkluderer 7-Eleven, A-apoteket, Arriva, Click, Coop, City-Trafik, DSB, EDC, Eurosko, HI-FI Klubben, Matas, Opto Gruppen, Profil Optik, Silvan, Stark, TDC, Telia, TOP-TOY, Tele2, XL-Byg og mange andre.


Attachments

Meddelelse#165- Ny dato for afholdelse af ordinær generalforsamling 2015 samt korrektion af finanskalender for 2015.pdf