Alm. Brand Bank A/S – Forløb af ordinær generalforsam-ling afholdt den 16. april 2015


København, 2015-04-16 09:32 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Den dags dato afholdte ordinære generalforsamling i Alm. Brand Bank A/S blev gennemført i overensstemmelse med den fremlagte dagsorden og de fremlagte fuldstændige forslag. 

Årsrapporten for 2014 blev godkendt, og der blev meddelt decharge for bestyrelse og direktion. 

Bestyrelsens forslag om at overføre årets underskud på 159.172 tkr. efter skat til egenkapitalen blev vedtaget. 

Bestyrelsesmedlem Arne Nielsen genopstillede ikke og udtrådte dermed af bestyrelsen. Samtlige øvrige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen, Boris Nørgaard Kjeldsen, Jan Skytte Pedersen, Ebbe Castella og Søren Boe Mortensen var på valg, og alle blev genvalgt til bestyrelsen.  Derudover blev direktør Anette Eberhard valgt som nyt generalforsamlingsvalgt bestyrelsesmedlem. 

Anette Eberhard er direktør for Eksport Kredit Fonden. Derudover er Anette Eberhard næstformand for Garantifonden for Indskydere og Investorer, medlem af bestyrelserne for Finansiel Stabilitet A/S og Pensionskassen for Sundhedsfaglige, PKA. 

Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som revisor for selskabet. 

Den af bestyrelsen foreslåede Lønpolitik for Alm. Brand Koncernen blev godkendt.

 

På et møde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig uændret med Jørgen Hesselbjerg Mikkelsen som formand og Boris Nørgaard Kjeldsen som næstformand.

         Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til adm. direktør Kim Bai Wadstrøm på tlf.nr. 35 47 70 14.


Attachments

ABB-03-3015 - Forløb af ordinær GF 2015.pdf